Digital Robotics har introduceret et nyt program, Fortress Personal Lie Detector, der ifølge firmaet er ligeså effektivt som en almindelig løgnedetektor. Der kræves blot en ganske almindelig pc og en mikrofon. Programmet måler stressniveauet i stemmen hos den person, der taler, og kan dermed give et fingerpeg om, hvorvidt man taler sandt eller ej. Der gøres dog opmærksom på, at man først skal indhente personens tilladelse, inden man kører en løgnedetektor-test. Programmet kan købes over Internet for $29.95. Man kan også hente en 15-dages prøveversion på softwarefirmaets hjemmeside.