Selv om Danmark halter bagefter Norge og Sverige i LTE-udviklingen, så betyder det sandsynligvis ikke i sidste ende alverden for forbrugerne.
Sådan kan man opsummere holdningen hos brancheorganet Telekommunikationsindustrien (TI), som samler de danske teleselskaber.
Som Telia-direktøren Allan Kock i dag påpeger i ComON, halter Danmark bagefter nabolandene, når det kommer til at uddele licenser til brug for LTE-frekvenser. For det første var Danmark relativt sent ude med LTE-auktionen i de høje frekvenslag. For det andet kan danske teleselskaber først næste år bruge frekvenser i 900 MHz og 1800 MHz til mobilt bredbånd med 3G og LTE. Telia bruger ellers allerede de to frekvenser til 3G i Norge og Finland. For de tredje vil Danmark først fra begyndelsen af år 2013 tillade LTE i 800 MHz-båndet, hvilket er omtrent halvandet år efter Norge og Sverige.
Specielt de to frekvensområde 800 MHz- og 900 MHz er velegnede til at nå ud i øde områder med udmærkede båndbredder.
Alligevel vil Telekommunikationsindustrien ikke kritisere IT- og Telestyrelsen.
Bagefter naboer
"Selvfølgelig er det vigtigt, at frekvenser bliver stillet til rådighed, så ny teknologi og innovation kan finde vej til forbrugerne hurtigst muligt. Og det er rigtigt, at vi på en række områder er noget bagefter vores naboer. Det er dog samtidig vigtigt at se på, hvad der er praktisk muligt - og om markedet og forbrugerne er gået glip af noget meget væsentligt ved at frekvenserne kommer senere i brug i Danmark end i andre lande," siger Jakob Willer, direktør for Telekommunikationsindustrien.
Forbrugerne skal dog ikke nødvendigvis føle sig forbigåede. Han nævner som eksempel, at LTE-teknologien endnu manglede velfungerende terminaludstyr som dongles og mobiler, da der var LTE-auktion over visse frekvenser i foråret.
"Forbrugerne ville ikke have haft store fordele ved at frekvenserne var kommet i brug meget tidligere," siger Jakob Willer.
Han tilføjer, at det også hører med til historien, at netværksudstyr og terminaler ofte er dyrere i startfasen, og at det derfor ikke altid er en stor fordel at være blandt de allerførste, der tager en ny teknologi i brug.
Efterspørger tidsplan
Lige nu håber Jakob Willer og telebranchen først og fremmest, at IT- og Telestyrelsen lægger sig i selen og får styr på 800 MHz-båndet, så telemyndigheden holder tidsplanen med at licenserne til 800 MHz-båndet kan tages i brug senest 1. januar 2013. Licenserne må også meget gerne gives før, hvis det bliver muligt, siger han.
"Vi lægger stor vægt på, at der ikke sker forsinkelser," siger Jakob Willer.
Han understreger ligesom Telia, at 800 MHz-båndet er vigtigt for regeringen, hvis den vil nå sit mål om at sikre bredbånd til udkantsområder.
"Også af denne grund er det vigtigt, at der ikke sker forsinkelser," siger TI-direktøren.
Lige nu ser Telekommunikationsindustrien frem til den dialog, som IT- og Telestyrelsen har igangsat om 800 MHz-båndet, og at telemyndigheden hurtigst muligt laver en tidsplan for hele forløbet. Samtidig anbefaler TI, at Danmark går aktivt ind i arbejdet med at lave internationale teknologiske standarder for, hvordan man bruger 800 MHz-båndet, så det mobile bredbånd ikke forstyrrer eller bliver forstyrret af andre signaler.
