Det israelske udenrigsministeriums website blev onsdag lammet af et omfattende Denial-of-Service (DoS) angreb fra pro-palæstinensiske brugere. En talsmand for det israelske informationsministerium siger, at tusindvis af brugere forsøgte at komme ind på sitet på samme tid.
Sitet blev ikke beskadiget, ifølge den israelske regering, men serveren kan stadig ikke kontaktes over Nettet. Angrebet blev sporet til en pro-palæstinensisk hjemmeside i USA, som direkte opfordrer Internet-brugere til at angribe det israelske udenrigsministerium.
I begyndelsen af måneden blev den radikal-islamiske bevægelse Hisbollah ramt af en flodbølge af e-mails fra Israel og USA, der fik organisationens Internet-server til at gå ned.
(Kilde: Futurezone / APA / Reuters)