Hackere ramt af piratkopiering

Selv udviklerne af de frygtede botnet-programmer er ramt af piratkopiering. De forsøger nu at hente hjælp hos deres ærkefjender - antivirus-firmaerne.

Det er svært at finde en ærlig tyv - og måske endnu sværere at finde en ærlig it-kriminel. Ihvertfald har Symantec fundet et underholdende eksempel på, at selv udviklere af botnet-programmer har problemer med piratkopiering.

Botnet-programmer bruges til at kapre og fjernstyre store netværk af malware-inficerede computere. De sælges gennem forskellige undergrundsfora på nettet - og med i pakken følger »licensbetingelser«, som det kendes fra store kommercielle softwarepakker.

Symantecs teknikere har kigget nærmere på licensvilkårene i en typisk botnet-softwarepakke. Her understreges det, at køberen hverken må fremstille kopier eller skaffe sig adgang til programmets binære kode.

Nu kan det være svært at se, hvordan en kriminel bande, der fremstiller denne type programmer, skulle være i stand til at sagsøge en af sine »kunder« for piratkopiering. Men de it-kriminelle har allerede forberedt sig på denne situation.

For licensaftalen indeholder følgende trussel:

»Klienten mister enhver form for teknisk support, hvis aftalen bliver overtrådt. Ydermere vil den binære kode til din bot omgående blive sendt til antivirus-firmaerne«.

Truslen er ikke til at tage fejl af. Hvis bot-koden bliver tilføjet til antivirus-programmernes signatur-databaser, så falder programmets værdi med det samme. Så det ser ud til, at de it-kriminelle har brug for deres ærkefjender - antivirus-firmaerne - for at forhindre, at deres »produkter« bliver piratkopieret.

Så næste gang din pc bliver inficeret, kan du måske risikere at se følgende besked på skærmen: »This virus is not genuine. Please contact your antivirus vendor«.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Lead Business Consultant

    Københavnsområdet

    Roskilde Universitet

    AV Tekniker

    Region Sjælland

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network