Web-guiden uge 40 - SISabc

Navn: SISabc


Adresse: http://www.sis-int.com/sisabc-dk


Emne: Møbler


Beskrivelse: Møbelbranchen har kun langsomt taget Nettet til sig, hvilket måske skyldes at møbler er en varetype der skal ses og føles, inden man køber, men der findes eksempler på, at det er muligt at markedsføre møbler på Internet. På dette websted kan man læse om en utraditionel skolemøbelserie kaldet SISabc, der bl.a. går ud på at elevernes pulte hænges langs væggen, hvilket skaber større plads i klasseværelset. Ideen bag SISabc er at få mest mulig ud af antallet af kvadratmeter i et klasseværelse. Katederet er udskiftet med et hjerteformet sidde/stå-bord. Det nye websted informerer om møbelserien og forsøger at formidle de ideer, der ligger bag møbelkonceptet.


Design: SIS benytter en simpel framestruktur og knapper med logiske betegnelser som "Indretning", "Værd at vide" og "Skoleergonomi". Billeder er kun brugt i begrænset omfang, hvor de kan understrege tekstens forklaringer.


Opdatering: Under "Sidste nyt" samles omtaler af firmaets møbler og pressemeddelelser.


Links: Webstedet indeholder et lille udvalg af links til firmaets forhandlere rundt om i landet.


Omfang: På mange punkter minder webstedet om et trykt brochure. Det indeholder et væld af informationer om møbelserien, indretningseksempler for klasseværelser i forskellige størrelser, produktfakta og priser. Som web-anmelder søger man selvfølgelig efter funktioner, der gør webstedet unikt i forhold til andre former for reklamemateriale. Et klik på "Download" fremkalder en liste med undervisningsmaterialer og brochurer, hvoraf meget kan hentes direkte i PDF-format. Det gælder bl.a. en case story på 640 KB og flere prislister. Man kan også downloade en ergonomi-screensaver.


Samlet vurdering: SIS' websted bærer præg af, at der er tænkt på brugerne mere end på firmaets egen struktur. På forsiden kan man vælge sin indgangsvinkel - f.eks. "arkitekt", "lærer", "elev" eller "forældre" - i en menu, og springe direkte til en produktbeskrivelse, der er målrettet mod ens baggrundsviden og behov. En smart ide, der understreger at brugeren er sat i højsædet. "Send link til kollega" gør det muligt at sende et link til en produktbeskrivelse per e-mail - en sjov funktion, der kendes fra nyhedstjenester og Internet-portaler. SIS' websted er et meget vellykket eksempel på, hvordan møbler skal præsenteres på Nettet.

    Læses lige nu

      Annonce

      Navnenyt fra it-Danmark

      Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
      T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

      Mikael Falk

      T-Systems

      Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

      Rasmus Pedersen

      Dansk AM Hub