Krak følger i Jubii's fodspor med krav om betaling - ikke fra tjenestens brugere, der hver måned genererer omkring 28 mio. sidevisninger, men fra de virksomheder, som er registreret i erhvervssøgetjenesten. Firmaerne skal fremover betale for at få et direkte link til deres hjemmesider vist sammen med søgeresultaterne.
- Vi slutter os dermed til de internetvirksomheder, der vil hente betaling for deres tjeneste, men vi er overbeviste om, at det rigtige er at få dem, der har en kommerciel interesse i tjenesten, til også at være med til at betale for den, siger Peter Budtz, der er direktør for Krak Internet.
Linket fra en firmaprofil til virksomhedens hjemmeside vil fortsat være gratis - det er kun linket i søgeresultaterne, der skal fremover skal betales for.