Danske firmaer har svært ved at finde it-folk

Ifølge en undersøgelse fra jobdatabasen StepStone er det blevet markant sværere for danske firmaer at finde it-folk.

En rundspørge blandt europæiske personalechefer foretaget af jobdatabasen StepStone viser at det er blevet sværere at finde it-folk i løbet af det seneste år. 21 pct. af de adspurgte mener at det er svært at besætte it-stillinger mod 17 pct. sidste år. I Danmark er tendensen endnu mere udpræget. Blandt de danske personalechefer svarer 19 pct., at de har svært ved at finde it-folk, næsten en fordobling i forhold til sidste år, hvor 10 pct. havde problemer med at finde it-specialister.

»Over en årrække har vi set en mangel på kvalificerede specialister. Når virksomheder rekrutterer, bliver konkurrencen om kandidaterne mere intens, og HR cheferne er derfor nødt til at anvende de mest effektive kanaler for at nå de efterspurgte kandidater,« siger Morten Heuing, adm. direktør i StepStone.

Trods høj arbejdsløshed har mange virksomheder svært ved at finde medarbejdere inden for nøgleområder som salg og ingeniørarbejde. En fjerdedel af de europæiske virksomheder har svært ved at besætte salgs- og ingeniør-stillinger. I Danmark er tallet henholdsvis 20 og 26 pct.

I den anden ende af skalaen kommer sekretær-stillinger og manuelt arbejde, hvor kun 2 pct. oplever problemer med at finde medarbejdere.

Samlet har 1.875 HR-chefer i syv europæiske lande deltaget i undersøgelsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub