Endnu er antallet af Bluetooth-produkter meget begrænset, men situationen ventes at ændre sig hen over sommeren. Konferencen den 25. og 26. september, som arrangeres af IIR Danmark, sætter fokus på, hvordan virksomheder og private kommer til at bruge den trådløse kommunikation.
Blandt emnerne på konferencen er SIG-gruppen, den seneste udvikling omkring Bluetooth-standarden, anvendelse og udvikling af nye produkttyper og dokumentation og udviklerværktøjer.
En supplerende workshop fortæller om, hvordan elektronikindustrien kan integrere Bluetooth i sine produkter.