Irak-krigen udspiller sig også på nettet

Domæne-kidnapning er det seneste våben i Irak-krigens elektroniske pendant på internet.

Hvis man skal tro Iraks officielle hjemmeside så er landet allerede i amerikanske hænder. »Hacked, tracked, and NOW owned by the USA.« Beskeden kunne man i sidste uge læse på adressen www.uruklink.net, som tilhører den irakiske regering.

Den arabiske tv-station Al-Jazeera fik også overraskende en ny hjemmeside i sidste uge med et amerikansk stjernebanner og overskriften »Let Freedom Ring«. Det skete kort tid efter, at tv-stationen viste billeder af tilfangetagne amerikanske soldater i Irak.

Fælles for begge hacker-aktioner er, at de oprindelige hjemmesider var intakte - som man kunne overbevise sig om ved at indtaste IP-adresserne. Hackeren havde i stedet kidnappet domæne-adresserne og videreledt besøgende til en anden server.

»I stedet for at gå ind på web-serveren og "deface" hjemmesiden, har hackeren angrebet DNS-serveren og routet de besøgende videre til en anden hjemmeside derfra. Et lignende eksempel så vi sidste år, hvor Hillary Clintons side var udsat for det samme,« forklarer Claus Fonnesbech, som er kommunikationschef hos sikkerhedsfirmaet Protego.

De fleste angreb mod hjemmesider er såkaldte defacements, hvor hackeren udnytter et kendt sikkerhedshul i webserveren og skifter forsiden ud med sin egen side. Det er forholdsvis nemt, fordi webserverens opgave jo netop er at holde kontakt med omverden og svare på alle forespørgsler.

Det er straks sværere at udføre DNS-angreb, som kræver indgående kendskab til domæneprotokollen, men til gengæld kan selv den bedst beskyttede webserver blive mål for et sådant angreb.

»De besøgende vil tro at webserveren er blevet hacket. De færreste opdager at man er blevet ledt et andet sted hen, fordi adressen ikke ændrer sig,« siger Claus Fonnesbech.

I skrivende stund er det hverken muligt at få kontakt til www.uruklink.net eller serverens IP-adresse, 62.145.94.111. Den USA-kritiske tv-station Al-Jazeera er til gengæld igen online på www.aljazeera.net.

Al-Jazeera havde indtil for nyligt sin hjemmeside hos firmaet DataPipe i USA, men kontrakten blev opsagt uden begrundelse og tv-stationen måtte flytte til en ny server i Frankrig.

Annonce

Spillehallen.dk ApS

Systemadministrator til Spillehallen.dk

Midtjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S