Nu har forskere for første gang bygget en rigtig universel kvante-processor. Det amerikanske National Institute of Standards and Technology (NIST) fortæller at det er lykkes at konstruere et meget simpelt system med to qubits, der kan afvikle ethvert kvante-program. Andre forskere har allerede konstrueret kvante-processorer til specielle opgaver, men det skulle være første gang, at man har bygget en universel processor som kan frit programmeres. Forskningen bliver beskrevet i en artikel i Nature Physics.
NIST-processoren gemmer binære informationer i to beryllium-ioner, der holdes fanget i en elektromagnetisk lås og manipuleres med ultraviolette laserstråler. Forskerne kan ændre beryllium-ionernes tilstand og også bringe dem i en særlig tilstand, hvor de både har værdien 0 og 1. Et normalt bit kan kun have en tilstand (0 eller 1), men en qubit kan have begge tilstande; den får kun en definitiv værdi når den udlæses.
Kvantecomputere bruger såkaldte kvantebits eller "qubits", som altså i modsætning til almindelige computere ikke har en fast tilstand, 0 eller 1, men kan repræsentere flere forskellige tilstande på samme tid.
Det er kun én af de mange forskelle mellem en normal computer og en kvantecomputer, der følger kvantemekanikkens mystike love. Her tales der også om "entanglement", hvor to qubits kan kædes sammen så de altid har samme værdi - uanset den fysiske afstand.
I teorien skulle det være muligt at bygge en computer der kan regne mange gange hurtigere end dagens systemer. Teknologien spås ikke mindst en stor fremtid indenfor kryptering, hvor nøgler f.eks. kan verificeres flere millioner gange hurtigere end med nutidige systemer.
Men kvanteteknologien åbner også for kommunikation over meget store afstande og måske bliver det endda muligt at teleportere genstande og mennesker én dag i en fjern fremtid.
Læs mere om kvantecomputeren i denne artikel hos Ars Technica.
