Amerikas farligste hacker, Kevin Mitnick, der er anklaget for indbrud i flere hundrede computersystemer og tyveri af mobiltelefonkort-numre, må ikke bruge en computer for at gennemgå det bevismateriale, som anklageren vil føre mod ham. Dommeren i sagen bestemte i går, at Mitnick under ingen omstændigheder må komme i nærheden af en computer.