En tidligere ansat i Sygehus Fyn fortæller til ComON, at det er et personalgode, at ansatte i Sygehus Fyn køber ind til sig selv gennem den it-afdeling, de er ansat i.
En it-chef og en medarbejder i Sygehus Fyns IT- og Telekontor i Svendborg har i flere år købt ind til sig selv, men blev opdaget, da en anden medarbejder fattede mistanke. Indkøbene blev større, men udstyret lignede i mindre grad noget, som hospitalet havde brug for.
»Den pågældende medarbejder, der afslørede de to, fik nok af den omfattende svindel,« siger en tidligere ansat til ComON.
Han fortæller også, at der er usædvanligt nemt at tjene penge. I op mod fire år var han ansat i it-afdelingen, hvor han købte digitale kameraer, brænder og computere. Meget af det var ment som videresalg.
»Man er jo ikke dum. Hvis jeg kendte nogen, der manglede en computer, så købte jeg den gennem afdelingen og tjente 500 kroner ved at sælge det videre,« beretter han.
Udstyret blev købt via de fælles kommunale indkøbsaftaler, hvor det var muligt at købe it-udstyr til halv pris sammenlignet med butikkerne.
»Jeg bestilte det til sygehuset, men med mig selv som modtager. Så betalte jeg selv regningen udenom regnskabsafdelingen,« uddyber han. Men det var også muligt at købe ind helt uden at smide en krone selv.
»Hvis jeg ville, kunne jeg bare smide fakturaen ind i regnskabet. Men det gjorde man jo ikke, for så blev den her ordning jo bare stoppet. Men der var da nogle, der gjorde det. Det er da også derfor de to medarbejdere i Svendborg nu er blevet opdaget. De har jo været for dumme,« siger han og fortsætter:
»Hvordan har de nogensinde kunnet få bilagene til at stemme overens med indkøbskontoen? Det har jeg aldrig fattet.«
Ifølge ComONs kilde arbejdede cirka 25 personer i it-afdelingen i Sygehus Fyn, da han var ansat mellem 1997 og 2001. It-afdelingen i Sygehus Fyn er delt i to kontorer, som står for alt indkøb til de seks hospitaler på Fyn. At en chef ikke skulle kende til det omfattende indkøb og svindel med indkøbsaftaler, er derfor utopi, mener vores kilde.
Afdelingerne er simpelthen ikke store nok til, at en ansat kunne få tilsendt private varer hver uge, uden andre vidste, hvad der foregik. Den tidligere ansatte giver endnu et eksempel med på vejen:
»Hvis man for eksempel havde lavet en aftale med en leverandør om 100 computere, kunne man sagtens presse 103 eller 105 ud af handlen. Så stod der 100 styk på papiret, og it-chefen delte så de resterende ud til den medarbejder, som fortjente dem. Så ja, cheferne kendte også til svindlen.«
Han understreger dog, at ikke alle deltog i købefesten.
»Men de fleste gjorde da. Man er jo ikke dum,« siger han.
