Det lette og bløde metal lithium bruges i batterier til alt fra mobiltelefoner til digitale kameraer – og metallet skal også bruges til batterier i den kommende flåde af elbiler, som skal erstatte benzin- og dieselfartøjer. Men der er slet ikke nok lithium i verden, hvis alle 800 millioner biler på vejene rundt omkring kloden skulle erstattes med elbiler. Og det kan bremse elbil-revolutionen allerede inden den kommer i gang.
Den største forekomst af lithium findes i det politisk mindre stabile land Bolivia i Sydamerika. Her ligger verdens største saltsø, Salar de Uyuni, som dækker et areal på 10.000 kvadratkilometer. Det anslås at søen indeholder omkring 5,4 millioner tons lithium. I nabolandet Chile findes verdens andenstørste forekomst af lithium i saltsøen Salar de Atacama, hvor den samlede mængde anslås til tre millioner tons. Det menes at 70 pct. af alle verdens forekomster af lithium findes i dette område.
Et helt andet sted i verden – nord for Mount Everest i Zhabueye-saltsøen i Tibet – menes yderligere 1,1 millioner tons lithium at ligge gemt.
Det er hér – i Bolivia, Chile og Tibet – at elbilens fremtid bliver afgjort. Det franske konsulentfirma Meridian International Research skriver i sin rapport ”The Trouble with Lithium”, at der snart vil opstå mangel på det værdifulde råstof. Der er slet ikke nok til at dække behovet fra de kommende elbiler og verden risikerer dermed at stå i en situation, hvor man skifter fra at være afhængig af én begrænset ressource – olie – til en endnu mere begrænset ressource, som altså er lithium.
Og så hjælper det heller ikke, at de kendte forekomster af lithium ikke ligefrem ligger i de mest politisk stabile eller tilgængelige dele af verden.
Der er allerede stor efterspørgsel efter lithium til telefoner, mp3-afspillere, notebooks og anden mobil elektronik. Hvert år udvindes der omkring 93.000 tons lithium på verdensplan.
Selv hvis der sættes ekstra skub i udvindingen af lithium, vil der ikke være mere end 30.000 tons lithium til rådighed for elbil-producenterne i 2015. Det rækker kun til 1,5 mio. elbiler. For at erstatte alle verdens 800 millioner biler med elfartøjer med lithium-batteri, kræves 16 millioner tons af råstoffet.
Og det er altså mere end de samlede forekomster af lithium i hele verden – for slet ikke at tale om, at det sandsynligvis kun er mindre end halvdelen af lithium-depoterne, der rent faktisk kan hentes ud af saltsøerne med den nuværende teknologi.
Selv flyindustrien har stigende behov for lithium, hvor moderne fly som Boeing-787 Dreamliner og Airbus A-350 XWB bruger lithium-batterier til nødstrøm.
I dag kommer det meste af den lithium, der bruges i f.eks. mobiltelefon-batterier, fra Salar de Atacama i Chile. Her er det forholdsvis let at udvinde metallet og der er en meget høj koncentration. Fra denne saltsø udvindes omkring 45.000 tons af året – halvdelen af verdens produktion. Men de bedste depoter i søen er ved at være udtømt, og der skal installeres nye pumper og anlæg, som kan drive prisen i vejret.
I Bolivia er udvindingen slet ikke begyndt endnu og her mangler den nødvendige infrastruktur til at transportere metallet ned fra bjergene. Den bolivianske præsident Evo Morales besøgte ellers Salar de Uyuni sidste år og lagde grundstenen til et forsøgsanlæg, men siden er der ikke sket meget. Det bolivianske lithium er forurenet med magnesiumsalte, men lithium til batterier kræver en renhedsgrad på 99,95 pct. Så der behøves ny teknologi for at udvinde metallet fra saltsøen i Bolivia.
Og præsident Morales har allerede gjort lithium til et politisk tema – han ønsker at holde udenlandske koncerner ude og til gengæld dele indtægterne med den indianske befolkning. Morales stiller op til genvalg som præsident til december, og det ventes at lithium bliver et varmt emne i valgkampen.
Nu er Bolivia heller ikke så truet af den globale opvarmning som mange andre lande, og det kan måske forekomme ironisk, at landet med verdens højest beliggende hovedstad (La Paz i 3.600 meters højde) kan få en stor rolle i at begrænse den globale co2-udledning, som måske vil få verdenshavene til at stige og oversvømme mange lavere områder.
Elbiler baseret på lithium-batterier har ikke nogen stor fremtid. Hvis benzin- og dieselbiler skal erstattes af mere miljøvenlige fartøjer, kræves andre teknologier som f.eks. brændselsceller eller zink-batterier. Men disse teknologier er ikke klar til markedet endnu.
Og lithium er ikke det eneste sjældne råstof, som kan bremse den teknologiske revolution og udløse nye konflikter verden over.
I en tid hvor it-branchen gerne fremstiller sig selv som »grøn« er det nemt at glemme, at de mange nye it-produkter som konstant oversvømmer markedet indeholder sjældne metaller som indium og gallium, som ofte udvindes under tvivlsomme forhold i verdens fattigste regioner. Det sjældne metal indium benyttes eksempelvis at lave elektroder til LCD-skærme, men bruges også til solpaneler. Gallium bruges til lysdioder, det let gyldne Neodym indgår i magneter, der anvendes i elektromotorer til hybridbiler.
I 2030 vil det globale forbrug af indium være tre gange større end den aktuelle produktion, ifølge en prognose fra det tyske Institut für Zukunftsstudien und Technologiebewertung. Det forventes, at producenterne af computerskærme og solceller vil kappes om at få fingrene i de svindende indium-ressourcer - her har skærmproducenterne dog en fordel, for der bruges mindre indium i LCD-paneler end i solceller.
Forskerne regner derfor med, at det især bliver udbygningen af solenergi, der bliver bremset af den kommende indium-mangel.
Men der er mange andre kendte og mindre kendte råstoffer, der indgår i it-produkter. Kina sidder tungt på verdens Neodym-produktion og har angiveligt også sikret sig adgang til de eneste miner i Afrika.
Så er det ikke helt usandsynligt, at fremtidens krige også vil handle om adgang til de råstoffer, der danner grundlaget for vores digitale revolution. Borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo handler også om adgang til coltan-malm, som indeholder metallet Tantalit. Det bruges til elektroniske komponenter i mobiltelefoner og mange andre højteknologiske produkter.
De tyske forskere forventer, at efterspørgslen efter Neodym vil stige til det firedobbelte af den nuværende produktion i 2030, for Gallium er der endda tale om det seksdobbelte. Så kan det hurtigt blive en meget indbringende forretning, hvis man sidder på en af verdens sidste miner med de eftertragtede råstoffer.
