Internet giver adgang til millioner af potentielle kunder verden over, men markedet for e-handels systemer bliver endnu større, hvis man tager mobiltelefonerne med. De vil i de kommende år forvandle sig til en slags multimedia-informations-terminaler, efterhånden som WAP (Wireless
Application Protokol) bliver udbredt. De første WAP-telefoner ventes således på markedet i løbet af de næste par måneder.
Software AG's EntireX er der første integrationsværktøj på markedet, som kan forbinde WAP med virksomhedens centrale IT-systemer. Det kræver ingen
ekstra software på fremtidens mobiltelefoner og slet ingen eller kun små tilretninger i IT-systemerne. Dermed åbnes helt nye muligheder for at benytte mobiltelefonerne som bærbare terminaler, der får adgang til vitale data via Internet.
EntireX fungerer som et slags integrationslag, der kan forbinde mange forskellige typer enterprise IT-systemer med e-handels løsninger og eksterne terminaler - fra Internet-pc'er til mobiltelefoner.