Mange af de teknologier som vi omgiver os med i vores dagligdag – mobiltelefoner, gps-enheder, internet-opkoblede computere – er sårbare overfor solstorme. NASA-forskere advarer om, at konsekvenserne af en heftig solstorm kan være meget dramatiske. Den kosmiske stråling fra Solen kan ødelægge satellitter, forstyrre radiokommunikation og udløse strømafbrydelser.
Solens aktivitet når sit højdepunkt med 11 års mellemrum, og den aktuelle cyklus ventes at toppe i 2012 eller 2013. Den nuværende cyklus beskrives som ”svag” eller ”mild”. Der er kun registreret relativt få solpletter i denne cyklus, men det behøver ikke betyde, at vi slipper for et heftigt udbrud. Pletterne er lidt koldere områder, hvor Solens magnetfelt er brudt igennem. Det er udladninger herfra, der kan mærkes på Jorden.
Den aktuelle solcyklus minder om en cyklus i 1859, der kulminerede med en stor geomagnetisk storm – den såkaldte Carrington Event. Den satte ild til telegraf-kontorer og lyste himlen op med nordlys, så man kunne læse en avis uden andet lys midt om natten. Men i 1859 var man selvfølgelig ikke så afhængig af teknologi som i dag.
En rapport fra National Academy of Sciences anslår, at en lignende solstorm i dag ville forårsage skader for 1-2 billioner dollar på samfundets højteknologiske infrastruktur og kræve mellem fem og 10 års genopretning, inden samfundet kan vende tilbage til normale tilstande.
Solstormene producerer heftige udladninger af protoner, der næsten bevæger sig med lysets hastighed og når frem til Jorden i løbet af 15 minutter. Protonerne kan være skadelige for astronauter og flypassagerer, og de kan smadre satellitter i kredsløb om Jorden.
Solen er en boble af varmt gas, der bevæger sig meget hurtigt. Den indeholder en kolossal mængde oplagret energi, ligesom en elastik, der strækkes ud. Nogle gange slipper energien ud i voldsomme udbrud, der svarer til, at mange millioner atombomber går af på samme tid. Det kan sammenlignes med, at elastikken strækkes så meget, at den springer
På de nordlige breddegrader bliver resultatet synligt i form af smukt nordlys på nattehimlen. Men de store partikel-udladninger fra Solen viser sig også som støj eller flimmer på skærmen - og i værste fald kan man risikere, at gps-udstyr og andre former for satellit-teknik går helt i sort.
Foruden protonerne udsendes også en sky af partikler, der bevæger sig noget langsommere og tager flere dage om at nå frem til Jorden. Partiklerne kan føre til kraftige magnetiske forstyrrelser i den øvre del af atmosfæren, hvor der kan løbe elektriske strømme på flere millioner ampère. Partiklerne kan forstyrre højspændings-transformatorer og dermed skabe strømafbrydelser i store områder.
Det mærkede beboerne i den canadiske millionby Quebec i 1989, hvor energiudladningerne udløste en strømafbrydelse der varede i ni timer. Under en kraftig solstorm i 2000 kunne der observeres nordlys helt ned til Italien.
Der sker flest udbrud i det år, hvor en cyklus kulminerer med det største antal solpletter, men der er en tendens til, at de stærkeste udbrud kommer når perioden er på retur. Et meget kraftigt udbrud blev registreret i 2003 – det var tre år efter kulmination i den sidste cyklus.
Der har tidligere været perioder med meget kraftige solstorme – rekorden blev sat under den såkaldte Cycle 19 i 1950'erne - men i de seneste årtier er antallet af satellitter i kredsløb mangedoblet, og satellit-modtagere er blevet hvermandseje. Millioner af bilister bruger gps-udstyr til at finde vej hver eneste dag. En solstorm kan dermed hurtigt udløse trafikkaos på vejene.
NASA arbejder derfor på at forbedre mulighederne for at forudsige det såkaldt rumvejr, så der bliver tid til at reagere, hvis en solstorm er på vej mod Jorden.
