Microsoft arrangerer i denne uge en konference, hvor deltagere fra et par hundrede virksomheder skal forsøge at blive enige om en åben standard for datalagre (data warehousing). Microsofts bidrag er produktet Microsoft Repository, som fungerer som et katalog over alt, der findes i datalageret. Der findes også repositories fra andre leverandører, og der hersker bred enighed om, at der er behov for en fælles standard.