EU: Microsoft tilbyder kompromis

Microsoft har svaret på EU-kommissionens anklager om monopolmisbrug og fremlagt et kompromisforslag.

En talsmand for EU-kommissær Mario Monti bekræfter, at man har modtaget et svar fra Microsoft fredag i sidste uge, men vil ikke oplyse om indholdet.

Den tyske udgave af "Financial Times" skriver imidlertid, at Microsoft ihvertfald på et af punkterne har tilbudt et kompromis.

For at imødekomme kritikken af den tætte kobling mellem Windows og Media Player vil Microsoft garantere "fuld kompatibilitet" med andre medieafspillere, skriver avisen.

EU-kommissionens sag mod Microsoft handler både om misbrug af firmaets monopollignende markedsposition og sammenblandingen af styresystem og medieafspiller for at fortrænge konkurrenterne fra markedet.

Den tyske avis citerer EU-kredse for, at Microsofts tilbud næppe bliver godtaget. Det nye fremstød betegnes som "kosmetisk". De konkurrencemæssige problemer bliver ikke løst.

I begyndelsen af august sendte EU-kommissionen en klar advarsel til Microsoft om at ændre sine forretningsmetoder eller risikere en høj bødestraf.

Mario Monti har tilbudt Microsoft to modeller. Enten skal Media Player fjernes fra Windows, eller også skal Microsoft foruden sin egen medieafspiller levere software fra andre producenter sammen med styresystemet.

Microsoft har dog ifølge avisens oplysninger afvist begge forslag.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job