Her skal du finde den næste, danske filtrering af internettet:
Lægemiddellovens § 39 b, stk. 1.
Det er i hvert fald planen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som med en ny lov håber at kunne blokere for, at danskere kan købe ulovlig medicin over internettet fra udenlandske hjemmesider.
Statens sundhedsfolk har fundet inspiration i det stadigt voksende internetfilter, som Danmark har fået. Det startede for fire år siden med DNS-blokaden af AllOfMP3.com, og siden havnede The Pirate Bay for to år siden i filteret efter påbud fra fogedretten, hvilket Højesteret sagde god for dette efterår. Samtidig har teleselskaberne og organisationer som Red Barnet lavet en brancheaftale om at blokere for hjemmesider med børneporno. Den seneste udvidelse i det danske netfilter kom 1. juli i år i en lov, som giver Skatteministeriet mulighed for at blokere for hjemmesider, der ikke har licens til at udbyde pengespil på det danske spillemarked, som står over for en liberalisering.
Skal forhindre farlig medicin
Sundhedsmyndighederne konkluderer, at det er en let løsning at DNS-spærre hjemmesider med salg af ulovlig medicin. I realiteten er det blot at bede teleselskaberne om at hindre kunderne i at gå ind på en hjemmeside på almindelig vis.
"Undersøgelserne har vist, at internetudbydere på forskellige måder kan blokere for adgangen til en hjemmeside fx i form af DNS-blokeringer. Denne metode er simpel og næsten omkostningsfri for internetudbyderen at implementere," skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i kommentarerne til udkastet til det nye lovforslag.
Blokaden af hjemmesider, som sælger ulovlig medicin til danskerne, skal ske af hensyn til forbrugerne, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en kommentar til udkastet til en ny lægemiddellovgivning. Myndighederne håber med filteret at forhindre, at danskerne uden at vide det køber farligt slankepulver, forfalskede lægemidler og doping-miksturer over udenlandske hjemmesider. Ifølge Lægemiddelstyrelsen bruger kvaksalvere internettet som smuthul: Ved at etablere sig i et land uden for EU eller det europæiske samarbejde EØS kan de nemmere drive en hjemmeside med ulovlig medicin.
Det er ikke alverdens hjemmesider, der sælger ulovlig medicin, der vil havne i filteret. Det er kun kvaksalvere, som målrettet går efter det danske marked, der skal blokeres for. Det kan være hjemmesider, som bruger dansk som sprog, sælger i danske kroner eller har andre andre nationale kendetegn - samt om den handlende er villig til at indgå handler med danskere.
Den planlagte spærring gør det ulovligt for internetudbyderne at transmittere trafik til hjemmesider, der sælger ulovlig medicin. Internetudbydere vil kunne undgå at overtræde lovgivningen ved at blokere for hjemmesider, som overtræder reglerne. I praksis fortæller Lægemiddelstyrelsen, hvilke hjemmesider som skal havne i filteret. Hvis internetudbyderne derefter ikke blokerer for DNS-opslag til hjemmesider, som staten vil have lukket for, vil staten lægge sag an mod internetudbyderen. Herefter er det op til domstolene at afgøre, om hjemmesiden sælger ulovlig medicin og bør blokeres for.
Medicin skal være godkendt af den danske Lægemiddelstyrelse eller EU-Kommissionen for at undgå at havne i filteret. Samtidig skal sælgeren være godkendt til at sælge lægemidler og må ikke sælge medicin, der alene er godkendt til at blive solgt på et apotek.
Internethandlende, som holder til i et andet EU-land, kan som udgangspunkt frit sælge deres produkter til danskere uden at risikere at havne i filteret. Årsagen er, at der inden for EU er andre, velfungerende systemer til at sætte en stopper for ulovligt salg.
Samarbejde med Nets
Lægemiddelstyrelsen samarbejder desuden med PBS - nu kaldet Nets - om at blokere for betaling med dankort til e-handlende, der sælger ulovlig medicin. Desuden vil myndighederne lave en liste over godkendte sælgere af medicin over internettet. Listen kan forbrugerne bruge til sikre sig, at de er i gang med at købe medicin af en lødig forhandler.
Efter Højesterets stadfæstelse af DNS-blokaden af The Pirate Bay dette forår, meldte et politisk flertal ud, at de ville se på muligheden for, at ejere af hjemmesider får mulighed for at gøre indsigelse. Som det er nu, er det alene teleselskaberne, som automatisk står som forsvarere i en sag, hvilket de sjældent har interesse i at bruge ressourcer på. I lovforslaget har udbydere, der havner i medicinfilteret, ingen automatiske muligheder for at protestere mod indgrebet.
Filter vil vokse
Udviklingen med begrænsning af internettet vil vokse, vurderer den danske mediejurist Oluf Jørgensen.
"Det er min vurdering, at den udvikling vi nu ser, med forslaget til en ny lægemiddellovgivning, vil fortsætte. Man vil forsøge at begrænse de mest uhyrlige ting," siger Oluf Jørgensen og henviser til politikernes tidligere tiltag til spærring af hjemmesider.
Han vil ikke kalde filtreringen af nettet for censur. Ved censur forstår han, at myndigheder forudgående forsøger at begrænse borgernes ytringer om politik og samfundsforhold. Et eksempel er de kinesiske myndigheders jagt på bloggere. I dette tilfælde forsøger myndighederne at begrænse salg og markedsføring af ulovlige præparater. Han sammenligner med, at en redaktør af en dansk avis også kan straffes for at sætte en ulovlig reklame i avisen.
"Ved internettet har det fungeret anderledes," siger mediejuristen.
"Efter min vurdering er det internettets skyggeside. Internet er helt fantastisk, i og med at det har udvidet ytringsfriheden, så alle kan komme til orde. Men skyggesiden er, at det også har gjort det muligt at sælge ulovlige præparater og lave hadesider," siger Oluf Jørgensen.
Alle kan få fjernet indhold
Filteret af internettet er i princippet muligt i langt højere grad, end det er i dag. Mediejuristen Oluf Jørgensen påpeger, at alle kan bede om at få fjernet indhold fra et webhotel, hvis det er ulovligt.
"Det kan også være en borger, der kontakter internetudbbyderen og beder udbyderen fjerne trusler og hadefulde ytringer mod den pågældende borger," giver Oluf Jørgensen som eksempel.
Han påpeger, at webhoteller ifølge ehandelsloven, som er den danske implementation af ehandelsdirektivet, kan gøres medansvarlige for eksempelvis en krænkelse, hvis de ikke fjerner indhold, når de først er gjort opmærksomme på det.
It-jurist er tryg
Ordningen, som sundhedsmyndighederne i er gang med at indføre, er helt lovlig, vurderer it-juristen Per Mejer.
"Det er et relativt hårdt indgreb, men det er lovgivningsmæssigt muligt. Man siger, at det er for borgernes sikkerhed," forklarer Per Mejer.
Når det er let og simpelt at blokere for hjemmesider, som sælger ulovlig medicin, så skyldes det, at området er gennemreguleret i dag. Myndighederne har en klar liste over lægemidler, der er godkendte, og alt andet er dømt ude. En gråzone er dog definitionen af lægemidler, og hvad der indeholder ulovlige stoffer, men det kan undersøges i et laboratorie.
Per Mejer mener, at det er vigtigt, at myndighederne selv udpeger hjemmesider, som ulovligt sælger lægemidler.
"De er meget nøjeregnende, så derfor er jeg relativt tryg ved det," siger Per Mejer om Lægemiddelstyrelsen.
"Jeg ville være utryg, hvis man lod det være op til internetudbyderne, og der var en proaktiv aktionspligt hos internetudbyderne til at blokere. Det må aldrig ske, for det har internetudbyderne ikke mulighed for rent praktisk," siger Per Mejer.
Der har været meget debat om brud på netneutralitet, og at det danske filter er censur. Tror du, at områderne, som bliver udsat for spærring, vil vokse?
"Ja, det vil det uvægerligt gøre," siger Per Mejer.
Han vurderer, at rettighedshavere vil forsøge at få en mere automatisk DNS-spærring af hjemmesider, som tilbyder indhold med ophavsretskrænkende materiale. Det vil dog være yderst problematisk, mener han, fordi det ofte er svært at afgøre, om der er tale om en krænkelse. Derfor er det vigtigt, at en domstol vurderer de enkelte sager, siger han.
"Jeg kunne godt forestille mig, at andre datatyper vil kunne blive omfattet af spærring. Det skal man passe på med," mener Per Mejer.
Som det er i dag, kan rettighedshaverne gå til en fogeddommer og få pålagt internetudbydere at stoppe transmissionen af trafik til en hjemmeside med ophavsretskrænkende materiale. Det stadfæstede Højesteret senest tidligere i år i forbindelse med rettighedshavernes sag mod The Pirate Bay, som idag er DNS-spærret af de danske teleselskaber.
