Formanden for Tinglysningsudvalget der i 2006 anbefalede justitsministeriet, at digitalisere tinglysningen erkender nu, at tinglysningens grundlæggende præmis måske kan være et fejlskøn. Det er kommet bag på alle i domstolssystemet, at borgerne ikke vil underskrive skøder med digital signatur. Den fejlskøn koster dagligt almindelige borgere tusindvis af kroner.
"Når folk har så mange problemer med den digitale tinglysning, så må man naturligvis overveje om det var rigtigt at anbefale den digitale signatur," siger retspræsident for Østre Landsret og formand for Tinglysningsudvalget Bent Carlsen til ComON.
Da tinglysningsudvalget anbefalede, at systemet skulle baseres på, at borgere underskriver skøder med den digitale sigantur, var de klar over, at kun hver fjerde dansker har en digital signatur, og at endnu færre nogensinde har brugt den.
"Vi var klar over, at signaturen endnu ikke var udbredt. Men vi forventede, at den ville blive det. Vi indførte fuldmagtsordningen, så dem uden digital signatur alligevel kunne få underskrevet skøder," siger Bent Carlsen.
Men istedet for at flere og flere benyttet digital signatur hos tinglysningen, går det den modsatte vej. Boligadvokater og ejendomsmæglere har tidligere fortalt ComON, at deres kunder foretrækker at de underskriver millionhandler for dem. Folk er simpelthen nervøse for at underskrive deres livs største handel med en computermus.
"Fuldmagtsordningen var ment som en begynderordning, der automatisk ville blive udfaset, når flere fik digital signatur. Men vi må konstatere at der er en vis tøven for at underskrive med digital signatur, hvis det fortsætter, så må vi rette ind og finde en anden løsning," siger Bent Carlsen.
Det er fuldmagtsordningen der skaber de massive problemer i den digitale tinglysning. Hver tredje sag i tinglysningen er stærkt forsinket, fordi medarbejderne skal gennemgå fuldmagterne manuelt. Det er systemet slet ikke gearet til, og seneste melding er, at tinglysningen først vil være gennem alle sagerne til sommer. Danske Boligadvokater vurderer, at det påfører private borgere et sammenlagt tab på en halv milliard kroner.
Tinglysningsudvalget, hvor repræsentanter for ministerier, domstolene, finanssektoren, advokatrådet, ejendomsmæglere og forbrugere sad, brugte ikke megen tid på at diskutere spørgsmålet om, hvordan bogerne skulle benytte systemet. De it-konsulenter de havde tilknyttet tinglysningen anbefalede den digitale signatur udfra sikkerhedsmæssige hensyn.
"Vi anbefalede den digitale signatur i tillid til de anbefalinger, vi fik fra dem med teknisk baggrund. Vi måtte stole på de informationer vi fik," siger Bent Carlsen.
De tekniske konsulenter kom fra firmaet Devoteam og havde projektchef Henrik Hvid Jensen i spidsen. I modsætning til Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf, Formanden for Tinglysningsudvalget Bent Carlsen og retspræsident for tinglysningen Sørup Hansen, så mener Henrik Hvid Jensen ikke, at det er manglende brug af den digitale signatur der er årsag til problemerne. I stedet skyldes problemerne manglende erfaring hos tinglysningens medarbejdere.
"Problemerne har intet med den digitale signatur eller fuldmagtsordningen at gøre. Vi kom bagud i starten, fordi tinglysningens medarbejdere skulle lære systemet at kende. Man opnår kun erfaring i et system ved at bruge det. Jeg har ingen holdning til, om man burde have sørget for at medarbejderne havde den fornødne erfaring, inden man gik i luften med systemet," siger han.
Med andre ord, så er det ifølge den tekniske konsulent Henrik Hvid Jensen medarbejdernes manglende færdigheder der er skyld i at private borgere har mistet tusindevis af kroner i løbske renter på mellemfinansiering.
Tinglysningen hører under Domstolsstyrelsen, og Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf håber på trods af konsulentens vurdering, at borgerne begynder at underskrive skøder digitalt.
"Vi er i samarbejde med It- og Telestyrelsen ved at sende en informationspjece ud om digital signatur for at udbrede kendskabet til, hvordan man selv kan skrive under ved tinglysning. Til sommer kommer der også en ny digital signatur. Det betyder, at borgerne får ét login til alle offentlige og private tjenester, herunder netbank. Det vil også sikre større udbredelse," siger han til ComON.
Udviklingen af den digitale tinglysning har indtil videre kostet skatteborgerne en halv milliard kroner plus dele af befolkningen massive renteudgifter til mellemfinansiering.
