Politikere klar til at sænke dvd-afgifter

Danskerne strømmer over grænsen for at købe billige dvd'er. Et politisk flertal er nu klar til at sænke afgifterne for at bremse grænsehandlen.

Mens priserne på blanke dvd'er i de senere år er faldet fra 12 til 4 kroner i Tyskland, er prisen i Danmark stadig 29 kroner. Det har skabt en omfattende grænsehandel med skiverne, men et politisk flertal bestående af V, K og DF er nu parat til at gribe ind og sænke dvd-afgiften, skriver Jyllands-Posten.

»Det er den mest åbenlyse afgift at sænke, fordi det ikke indebærer negative konsekvenser. Tværtimod kan staten tjene på at sænke afgiften, og jeg er sikker på, at det nok skal lykkes,« siger skatteordfører Charlotte Dyremose (K) til Jyllands-Posten.

Skatteministeriet har beregnet at danskerne bruger fem millioner dvd'er om året, men kun den ene million er købt i Danmark. En afgiftssænkning vil flytte handlen tilbage til Danmark og dermed skabe et større samlet afgiftsprovenu til staten samtidig med, at danskerne får billigere dvd'er.

Beregninger fra ministeriet viser at staten kan tjene fire millioner kroner om året, hvis afgiften sættes ned, mens danskerne kan spare otte mio. kr.

De Konservative er klar til at følge grænsehandels-rapportens anbefaling om at sænke dvd-afgiften til seks kroner pr. skive.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura