Video: Mand-mod-maskine i Jeopardy endte uafgjort

IBM's Watson får uafgjort i første dyst.

Artikel top billede

IBM's supercomputer Watson klarede skærene i gårsdagens dyst, der var første ud af tre dages Jeopardy mellem IBM-maskinen og tidligere storvindere af Jeopardy. En anden deltager, Brad Rutter, og Watson måtte dele førstepladsen i første runde med 5000 dollars hver.

Det skriver nyhedsbureaut Reuters.

Maskinen er opkaldt efter IBM's tidligere topchef Thomas Watson. Computeren - som i virkeligheden er en klynge af flere supercomputere - er i stand til at forstå sprog og gennem avancerede algoritmer kan den besvare spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Det er baseret på information, den er fodret med. Ligesom mennesker må den ikke bruge internettet i Jeopardy-dysten. Watson er altså endnu mere avanceret end Deep Blue, computeren som slog Garry Kasparov i skak i 1997.

Et af spørgsmålene (eller rettere "svar") i gårsdagens Jeopardy lød:

"Any time you feel the pain, hey -- this guy -- Don't carry the world upon your shoulders."

"Who is Jude?" svarede Watson.

Den svarede også rigtigt på "svar" om den italienske rennæssance-kunstner Michelangelo og den amerikanske OL-svømmer Michael Phelps.

Watson begik også fejl. Den gav det forkerte latinske ord for "terminal" og gentog en anden deltagers fejl-besvarelse, eftersom den ikke er i stand til at interagere med de øvrige dystende.

Brad Rutter, som Watson måtte dele førstepladsen med, har tidligere vundet 3,3 millioner dollars i Jeopardy. De to vindere i gårsdagens dyst fik begge 5000 dollars. Den tredje deltager, Ken Jennings, vandt 2000 dollars. Tidligere har han vundet 74 Jeopardy-dyste i streg i sæsonen 2004-05.

Den sidste dyst finder sted onsdag aften amerikansk tid. En million dollars er på højkant, og IBM har oplyst at ville donere Watsons eventuelle gevinst til velgørende formål.

IBM forventer at kunne bruge den forskning, de lægger i Watson, til at udvikle nye produkter og eksempelvis skabe mere komplekse datasystemer.

Nedenfor kan du se Watson dyste i Jeopardy. Derudover vil ComON gerne anbefale sidste uges udgave af DR's P1-magasin Harddisken, som netop handlede om dysten.

 

Anden del:

 

 

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28 april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job