Det er dyrt, det kan være farligt for datasikkerheden, og så er det ineffektivt.
Sådan lyder kritikkken fra EU-Parlamentet om en plan fra unionens embedsmænd om at oprette endnu et stort datasystem.
Denne gang er det store mængder data om de millioner mennesker, der årligt rejser ind og ud af Europa, som EU-Kommissionen ønsker at få lagret for fremtiden.
"EU's holdning til databeskyttelse er for dårlig. Man er hurtig til at indføre stramninger og registrering af data, men langsom til at indføre beskyttelse," mener Søren Søndergaard, medlem af
Folkebevægelsen mod EU.
Kritikken af planen om et nyt dataregister fik stor opbakning i parlamentet. Der var tirsdag 600 stemmer for og blot 46 imod den betænkning, der kritiserede kommissionen. 30 parlamentarikere var hverken for eller imod.
EU-Kommissionens ønske er ellers at oprette et nyt datasystem, der blandt andet skal registrere indrejsende, der ikke kommer fra unionen. Tanken er, at EU-landene skal gemme de indrejsendes indrejsedato sammen med andre
informationer.
Dermed skal medlemslandene let kunne gennemskue, om en pågrebet person er illegal indvandrer.
Det skulle i nogle tilfælde være vanskeligt i dag for eksempelvis betjente og grænsekontrollanter, fordi stemplerne eksempelvis kan være tværet ud.
Politikerne i parlamentet er enige om, at den illegale indvandring er et problem. Men kommissionens forslag er "dyre og indebærer mulige risici for databeskyttelsen," lyder de folkevalgtes kritik.
Parlamentet "er overbevist om, at et tæt samarbejde mellem i særdeleshed efterretningstjenesterne, og ikke massiv generel dataindsamling, er vejen frem," lyder det videre.
Samtidig langer de folkevalgte ud efter EU-Kommissionen for endnu en gang at glemme datasikkerheden. Således havde politikerne helst set,at EU's embedsmænd havde vendt idéen med EU's datatilsyn, så de rejsende for fremtiden kan være sikre på, at deres personfølsomme oplysninger er i sikre hænder.
Det ligner kritikken fra efteråret, hvor parlamentet skosede EU-Kommissionen for ikke at tage højde for datasikkerheden, da EU-embedsmændene ønskede at anbefale brugen af nøgenscannere i Europas lufthavne.
Selv om Søren Søndergaard er enig i kritikken, stemte han tirsdag imod betænkningen. Han ville hellere have haft en mere vidtrækkende kritik.
"Det er rigtigt, at betænkningen er relativt kritisk, men den er mere rettet mod processen. Vi er imod selve idéen om at oprette et Fort Europa," siger Søren Søndergaard.
Han nævner terrorlovgivningen som eksempel på EU's træghed med at tænke i datasikkerhed.
"Efter den 11. september var EU hurtig til at oprette datasystemer til at registrere alt muligt, men først nu er EU-landene efter mindst seks års arbejde ved få et kompromis om en rammeafgørelse om databeskyttelsen," siger Søren Søndergaard.
EU-Kommissionen har endnu ikke lanceret et konkret forslag til oprettelsen af det nye datasystem, men kun skitseret planerne.
