Webhotel gik konkurs i stilhed - kunderne raser

Webhotellet Needhost er gået konkurs. Alle kunders data er gået tabt og kan ikke genskabes, oplyser det kuldsejlede firma.

Opdateret: Webhotellet Needhost har udlejet værelser for sidste gang.

Ejerne oplyser, at webhotellet er gået konkurs.

Det betyder, at Needhost hjemmeside er gået i sort, og at samtlige kunder har mistet deres data. Med mindre de selv har sørget for at tage backup.

Også ejerne er gået under jorden. På en kortfattet telefonsvarer forklares det, at Needhost er gået konkurs, og at alle leverandøraftaler er opsagt. De nu forhenværende ejere oplyser, at alt data er tabt, og at der ikke er mulighed for at genskabe det - og at der desuden ikke er mulighed for support af nogen art.

Ingen af de nødstedte kunder har fået varsel om, at Needhost skulle være på vej i graven.

Der er flere ting, som ellers kunne tyde på, at ejerne vidste, hvor det bar hen af. I løbet af i år har samtlige bestyrelsesmedlemmer forladt skuden. Desuden er der blevet skiftet revisor og ejer i år.

Men de aktuelle ejere har altså ikke advaret sine kunder. Det har skabt en ophidset debat på forbrugersiden Trustpilot - især siden slutningen af november. Også andre steder på nettet har debatten taget til op til Needhost endeligt.

Allerede i slutningen af november gav flere kunder udtryk for, at deres tålmodighed med Needhost var brugt op. Og flere læsere overvejede at melde sagen til forbrugerprogrammer.

»Der blev desuden omtalt tidligere om vi skulle kontakte programmet Kontant eller Operation-X. Mit bud var nu mere "Sporløs",« skriver en bruger.

Selv om ejeren Nicolai Frank Dalsgaard hævder, at firmaet er gået konkurs, så kan det ikke bekræftes. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister er firmaet stadig aktivt. Heller ikke Sø- og Handelsretten eller skifteretten på Needhosts hjemegn kan bekræfte, at firmaet er begæret konkurs.

(15:40: Simon Højberg Nielsen, der tidligere var nævnt i denne artikel, solgte allerede i foråret 2008 sine andele i firmaet. Han har derfor ikke længere noget med virksomheden at gøre. Vi beklager fejlen)

Læses lige nu

    Annonce

    Everllence

    Senior software developer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporter til lokal IT støtte i Tirstrup

    Midtjylland

    DHI A/S

    Senior Software Developer - Backend

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S