Europa har ikke brug for en ny europæisk lovgivning om netneutralitet.
Sådan konkluderer EU-Kommissionen efter at have afsluttet en stor høring om netneutralitet - altså princippet om, at internetudbydere ikke må diskriminere forskelligt indhold på internettet.
Danmark har på nuværende tidspunkt ingen klare regler for netneutralitet. Som ComON tidligere i år kunne berette, har den danske IT- og Telestyrelse imidlertid forberedt et lovforslag, som vil give Danmark en gummiparagraf omkring netneutralitet. Med den i hånden kan videnskabsministeren med kort varsel lave en bekendtgørelse, der skaber nye regler for netneutralitet i Danmark.
Hvad er åbent internet?
Det helt store spørgsmål er stadig, hvad et "åbent internet" er. Internetudbydere argumenterer for, at de har brug for at prioritere indhold, eksempelvis at lyd kommer før video, og at IP-telefoni er vigtigere end internetsurf.
Dedikerede fans af netneutralitet - specielt amerikanske aktivister - frygter på den anden side, at internetudbydere øjner en mulighed for at tjene penge, hvor indholdsudbydere må betale penge til internetselskaberne, for at tjenesterne flyder frit. Scenariet er sandsynligvis mest realistisk i USA, hvor telekonkurrencen er svagere, hvorfor internetudbyderene har lettere ved at presse citronen.
I høringen, som EU-Kommissionen startede 30. juni og afsluttede 30. september, svarede 318 berørte aktører på spørgsmålene, heriblandt enkelte borgere. Der var svar fra teleoperatører, internetudbydere, medlemsstaternes tilsynsmyndigheder, forbrugerorganisationer og organisationer fra civilsamfundet.
"Af resultatet af høringen at dømme er der ikke behov for mere EU-lovgivning, men derimod forventer man, at der er brug for yderligere retningslinjer i fremtiden. Diskussionen fortsættes under topmødet om neutralitet den 11. november, hvor Kommissionen og Europa-Parlamentet vil drøfte den nye rapport fra Kommissionen om netneutralitet," skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
EU-Kommissionen har samlet nogle pointer fra høringen.
- Høringsdeltagere er bekymrede for nye internetforretningsmodeller, som kan give neutralitetsproblemer. I eksempelvis en aftale mellem Google og Verizon lægger de op til to modeller: Et abonnement, hvor internettet fungerer så godt som muligt, og en anden, mere begrænset internetservice, som er målrettet specfifikke behov.
- Der er enighed om, at trafikstyring (traffic shaping) er nødvendig for at sikre et effektivt netværk. Nogle af høringsdeltagerne giver imidlertid udtryk for deres bekymring for, at trafikstyringen kan misbruges til at begunstige en tjeneste frem for en anden.
- Software til pakkeinspektion kan også indebære en fare for beskyttelsen af privatlivets fred, påpeges det.
- Nogle indholdsudbydere frygter, at de får svært ved opfinde nye tjenester, hvis de skal betale internetudbyderen for distributionen. Kommissionen siger dog, at industriens aktørerne generelt tilfredse med de nuværende markedsstrukturer.
- Mange høringsdeltagere giver udtryk for bekymring over, at netbaserede telefontjenester som IP-telefoni (Voice over Internet Protocol – VoIP) kan blive blokeret, og at udviklingen af websteder kvæles på grund af manglende båndbredde.
- Der var klar opbakning til indførelse af normer for gennemsigtighed, så forbrugerne kan træffe velinformerede valg. Mange af høringsdeltagerne mener, at gennemsigtighed i sig selv ikke vil fjerne alle betænkeligheder omkring netneutralitet, især ikke hvis forbrugerne hindres i at skifte mellem internetudbydere.
