Jyske Bank overvejer også at "hacke" NemID

Netbank til mobilen kommer efter årsskiftet, siger Jyske Bank.

Jyske Bank har længe vidst, at det snart var slut med deres nuværende mobilnetbank, fordi banken begynder at gå over til at bruge NemID som nøgle. Årsagen er, at NemID kører på en java-applikation, som mobiler ikke kan læse.

Alligevel har Jyske Bank ikke forsøgt at skabe et alternativ á la Danske Banks iPhone-applikation. Det er først for nyligt, at banken, som har en rost netbank, har kastet sig over at finde en afløser til mobilen. Mobilapplikationen kommer denne vinter, men først på den anden side af årsskiftet, siger banken.

Jyske Bank udvikler først en løsning til iPhone, derefter Android.

"iPhone er det mest udbredte og der, hvor der er størst erfaring med udvikling. Det er for at minimere risikoen. Teknologien til iPhone er mere moden," siger Benny Kristensen, Jyske Banks afdelingsdirektør for E-bank.

Jyske Banks indfasning af NemID og dens javaapplet - og dermed udfasning af den nuværende mobilnetbank - går i etaper fra midten af august frem til årsskiftet. Indtil videre har 20.000 kunder mistet mobiladgangen. Ingen af dem har klaget, siger Benny Kristensen.

Hvad siger det?

"Det betyder, at der måske ikke har været særligt mange, der har brugt det over mobiltelefonen," vurderer Benny Kristensen.

Nu begynder flere kunder dog at efterspørge mobilløsninger, vurderer han.

"Vi har bare ikke ment, at markedet var parat til mobilløsninger. og det er så sket hen over sommeren, at tingene er begyndt at modnes og være klar til det," siger Benny Kristensen.

Han forklarer, at banken derfor nu er i fuld gang med at arbejde på en løsning, der kommer til at minde om Danske Banks nye netbank til iPhone, hvor kunderne kan overføre penge til andre konti, men ikke betale girokort.

Han indrømmer at, at Danske Bank har været mere fremadskuende.

"Ja, det har de nok. Eller sagt på en anden måde, de har nok haft lidt flere penge til det. De er jo en lidt større bank, og dermed har de også et større projektbudget," siger Benny Kristensen.

Han anslår, at det i hvert fald kommer til at koste over en million kroner at udvikle en mobilnetbank, men kan komme til at koste meget mere. Derfor ville banken være sikker på udbredelsen, inden de udviklede løsningen.

"Der er et stigende antal telefoner, der understøtter den her teknologi med store skærme. Vi er nu sikre på, at det ikke er et modefænomen. Det er kommet for at blive. Det er hele tiden kunsten at finde ud af, hvornår man skal slå til," siger Benny Kristensen.

Et eksempel på en platform, som aldrig slog sig fast, var eksempelvis WAP. Derfor har Jyske Bank været påpasselige med at bruge penge på udvikling af løsninger til nye platforme, siger Benny Kristensen.

Jyske Bank har ikke afgjort, hvilken login den kommende applikation kommer til at bruge, men det bliver sandsynligvis en løsning, der minder om Danske Banks, som bruger NemID i en manipuleret udgave. Benny Kristensen vil dog ikke 100 procent sige, at det bliver sådan en løsning. Banken kan overveje at udvikle deres egen loginløsning. Lige meget hvad bliver sikkerheden i top, forsikrer han.

Jyske Bank tilbyder allerede nu mobilapplikationer til valutaomregner til iPhone. Den kommer senere på efteråret også til Android. Snart kommer desuden en Jyske TV-applikation, der er bankens egen tv-kanal, hvor banken eksempelvis har interviewet deres egen medarbejder Benny Kristensen om mobilplanerne. Det har blot kostet få hundredetusinder kroner at udvikle de simple applikationer.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S