Mobiltelefonen kan give eksem

Blanke metaldele på mobiltelefoner kan frigive nikkel og være årsag til allergisk eksem. Det viser ny dansk forskning.

Videncenter for Allergi i Gentofte har foretaget en undersøgelse af nikkelfrigivelse i 41 mobiltelefoner fra to producenter, der sammen dækker omkring halvdelen af det danske marked. I alt 8 ud af de 41 telefoner frigav nikkel fra en eller flere steder, der kan være i kontakt med huden. I en aktuel canadisk undersøgelse er det 10 ud af 23 testede mobiltelefoner og headsets, der menes at frigive nikkel.

Det får nu de danske forskere til at slå alarm. Der er allerede rapporteret om en række tilfælde af nikkeleksem forårsaget af mobiltelefoner. I Canada rapporterer lægerne om en 18-årig mand med eksem i ansigtet. Manden skiftede til en nikkelfri mobiltelefon, hvorefter hans eksem forsvandt.

I det danske netværk af hudlæger er der indtil videre kun registeret enkelte patienter med allergisk nikkeleksem efter mobilbrug. Men problemets omfang kan være større end det, der hidtil er registreret, fordi lægerne hidtil ikke har været opmærksomme på mobiltelefoner som årsag til allergi.

Nikkeleksemet viser sig typisk som pletter i ansigtet. Eksemet starter, der hvor ansigtet er i kontakt med blankt metal fra mobilen. Efterhånden kan eksemet blive mere udbredt i ansigtet, hvis årsagen ikke fjernes.

Denne form for allergi er især udbredt hos kvinder og unge piger. I en skolebørnsundersøgelse fra Odense fik 13,7 pct. af pigerne og 2,5 pct. af drengene påvist nikkelallergi. En befolkningsundersøgelse i Glostrup fandt nikkelallergi hos 17,2 pct. af kvinderne i alderen 15-41 år.

Man kan ikke se på det blanke metal på mobiltelefonen, om den frigiver nikkel, og der kan være forskel på nikkelfrigivelse fra identiske mærker af telefoner, da de enkelte komponenter på telefonen kan være produceret forskelligt.

Men man kan selv teste sin telefon for nikkelfrigivelse med et nikkeltestsæt, den såkaldte dimethylglyoximtest, der kan købes på apoteket.

I modsætning til smykker, ure og briller er der ingen fælleseuropæiske grænseværdier for nikkel i mobiltelefoner. I 1991 blev der indført en lovgivning i Danmark, som begrænser udsættelsen for nikkel fra spænder og smykker, herunder piercingsmykker, og fælles EU-regler på området blev indført i 2000. Men de gælder altså ikke for mobiltelefoner.

Videncenter for Allergi mener, at producenterne bør informere kunderne om mængden af nikkel i deres mobiltelefoner. Desuden påpeger forskerne, at de nuværende EU-regler for smykker bør udvides til at gælde for telefoner og lignende apparater.

Men indtil nu har branchen ikke ønsket at forholde sig til problemet. Kun to ud af fem mobiltelefon-producenter ønskede at medvirke i den danske undersøgelse - og kun på betingelse af, at deres navne ikke måtte nævnes i rapporten.

Den canadiske undersøgelse nævner dog navne på de producenter, hvor der er fundet nikkel i produkterne. Det gælder blandt andet Samsung, Motorola og Sony-Ericsson, mens der ikke er påvist nikkel i de fem undersøgte Nokia-modeller.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,