Danskerne skal hjemme fra stuen selv kunne tjekke sygdomsramte lunger, hjerte og andet, som normalt ville kræve et besøg på hospitalet eller hos lægen, mener et flertal i Folketinget.
Det betyder, at danske tech-virksomheder kan se frem til flere penge til udvikling af sundheds-it. Sådan lyder udsigten, efter regeringen sammen med Dansk Folkeparti og løsgænger Pia Christmas-Møller i går vedtog sundhedsforliget.
Med i planen er der afsat 50 millioner kroner til telemedicin.
Pengene skal bruges på at føre en handlingsplan ud i livet. Det er NSI, National Sundheds-IT under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der skal skrive handlingsplanen - men brancheorganisationen DI ITEK har også ønsker.
"Der skal laves en fælles behandlingsplatform for telemedicin. Området lider lidt under, at hver region, og måske flere forskellige afdelinger under en region, har hver deres projekter. Det er rigtig godt i udviklingsforløbet, at man prøver nogle forskellige modeller, men når det skal op i drift er det bedre, at det bliver større systemer, hvor man kan dele data på tværs eksempelvis," siger Christian Graversen, konsulent hos DI ITEK, i et interview med ComON.
Også telebranchen ønsker omfattende projekter.
"Fokus bør være på massiv landsdækkende implementering og ikke flere pilotforsøg," siger Jakob Willer, direktør i Telekommunikationsindustrien.
Underskov skal blomstre videre
En stor, national platform er nødvendig for at hive de danske telemedicin-virksomheder op i de internationale luftlag, mener DI ITEK.
"Vi har tidligere været langt fremme, men på det seneste er vi faldet bagud i forhold til lande som Canada og Storbritannien, der har lavet store nationale projekter. Hvis vores virksomheder skal udvikle produkter, der er attraktive for udlandet, kræver det projekter i stor skala," siger Christian Graversen.
Det er fælles applikationsservere og databaser, han efterspørger. En fælles back end skal dermed gøre det muligt for de mange forskellige projekter at dele data. Dermed skabes en platform, hvor alle data samlet kan følge den enkelte patient, siger konsulenten. Både hospitalet, den praktiserende læge og speciallæger skal altså kunne få adgang til patienternes data, akkurat som Det Fælles Medicinkort fra næste år skal give sundhedsaktørerne lige adgang til patientoplysninger om ordineret medicin.
Et stort, nationalt projekt skal skabe rum for, at den store underskov af telemedicins-virksomheder fortsat kan afsætte deres produkter til det danske sundhedssystem.
"Staten skal passe meget på, at nu hvor det er storskalaprojekt, at det så ikke bare bliver et spil for de virksomheder, der har tre bogstaver. Det ville være meget synd, hvis et storskalaprojekt kvæler al den drivkraft og knowhow, de små leverandører har skabt," siger Christian Graversen.
Der skal en stor indsats til, og det kræver, at regioner og staten går sammen om det, siger Christian Graversen.
"Det kræver et vist mod at blive enige om sådanne investeringer," siger Christian Graversen, som anslår at 50 millioner kroner i realiteten er for lille et beløb til at skabe en national telemedicin-infrastruktur.
Branchen vokser
Han har tidligere anslået, at danske it-virksomheder hvert år omsatte for 50 millioner kroner på området for telemedicin. Nu er tallet snarere steget til 100 millioner kroner, vurderer Christian Graversen. Han peger på, at KMD nu også har bevæget sig ind på området, med fokus på investeringere i velfærdsteknologi og ældrepleje. En anden gigant, CSC, har opkøbt en mindre en mindre aktør, Emedlink, for at lave en platform for dialog mellem sundhedssystemet og kronisk lidende, siger han. Samtidig har flere it-virksomheder solgt produkter til udlandet, siger han.
"På den måde kan man se, at området er ved at modnes," siger han.
Han er dog skuffet over, at nye DRG-takster for telemedicin kke har været med til at modne markedet. Fra nytår blev det muligt for sygehusene at dækket udgifter til telemedicin via DRG-taksterne. Det er et beløb fra staten til regionerne for enkelte behandlinger. Beløbet opgøres som et gennemsnitligt beløb af, hvad en behandling af denne type koster, og var dermed en anerkendelse af telemedicin som en behandling lige fod med eksempelvis en hofteoperation, sundhedstjek på hospitalet og andre traditionelle lægebehandlinger.
"Jeg havde regnet med, at det ville have virkning fra første kvartal, altså marts, men jeg har ikke hørt om, at det har gjort det lettere at sælge telemedicin. Nogle gange møder jeg også folk, der end ikke ved, at DRG-taksten for telemedicin eksisterer," siger Christian Graversen.
Regionerne er sideløbende med den nationale strategi, som skal udarbejdes, i gang med at udvikle et stort projekt til dialog mellem sundhedssystemet og kronisk lidende.
