Google fordobler omsætningen

Google fordoblede omsætningen i tredje kvartal og fik stor resultatmæssig fremgang.

Efter et år med konstant fremgang har søgemaskinegiganten Google fremlagt et flot kvartalsregnskab, der viser en fordobling af omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år. Det skriver den norske nyhedstjeneste digi.no.

Google øgede i tredje kvartal sin omsætning med 98,5 procent til 1,6 milliarder dollars svarende til 10 milliarder kroner. I samme kvartal sidste år var omsætningen på 802 millioner dollars svarende til 5 milliarder kroner.

Den store omsætningsfremgang mere end syvdobler resultatet fra 52 millioner dollars, 324 millioner kroner, til 381 millioner dollars, 2,38 milliarder kroner.

Når man fratrækker aktiekompensation og andre tilsvarende udgifter, bliver resultatet per aktie 1,51 dollars, hvor analytikerne havde spået 1,36 dollars per aktie.

Da tallene blev kendt, steg aktiekursen med 11 procent.

Google-topchefen Eric Schmidt vil endnu ikke konkretisere forventningerne til indeværende kvartal, men siger dog, at det er lykkedes Google at trække langt flere annoncekroner fra de store amerikanske selskaber på Fortune 500-listen end tidligere.

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job