I den digitale verden går udviklingen så stærkt, at dét, som i dag er en militær supercomputer der fylder en hel fabrikshal, allerede om nogle år er skrumpet ned i en størrelse, hvor det kan være i et indstikkort til din computer. Det nye grafikkort ATI Radeon HD 5870 har samme regnekraft som en af verdens ti hurtigste supercomputere for blot seks år siden. Og Nvidia forudsiger, at de første grafikprocessorer i petaflop-klassen kommer inden for det næste år.
I dag har verdens hurtigste supercomputer en regnekraft på 1,1 petaflop/s. Det er IBMs Roadrunner system, der er installeret på det amerikanske Los Alamos National Laboratory. Den hurtigste supercomputer i Europa, Jugene, har lige omkring 1 petaflop/s – men så består den også af 72.000 processorer.
Inden for de næste ti år vil du altså kunne få den samme regnekraft på et grafikkort med én processor til din computer – og til en pris på et par tusinde kroner. Roadrunner har til sammenligning koster op mod én milliard kroner.
Nu er der forskel på en grafik-processor (GPU) og en almindelig mikroprocessor (CPU), men grænsen er efterhånden ved at forsvinde og de nye GPU’er fra ATI og Nvidia kan da også bruges til meget andet end grafik.
Nvidia viste onsdag sit første grafikkort med den kommende Fermi-processor med tre milliarder transistorer, 512 streaming-kerner og en regnekraft på fire teraflop/s. Nvidia lover at strømforbruget ligger på niveau med den nuværende GeForce-serie. Fermi kommer sandsynligvis først til næste år.
Under præsentationen sagde Nvidia-chef Jen-Hsung Huang, at kommende supercomputere vil bruge grafikchips til at nå en regneydelse på 20 petaflop/s og mere. Oak Ridge National Laboratory, som har verdens andenhurtigste supercomputer Jaguar, har allerede meddelt at man overvejer at bruge Fermi-grafikkort i sine kommende maskiner, som skal nå exaflop-ydelse i de næste 10 år.
