Fagforening sponserer Counter-Strike klan

Dansk Metal sætter nu 80.000 kroner på højkant til det bedste danske Counter-Strike hold.

Når det bedste danske hold i computerspillet Counter-Strike bliver kåret gennem en landsdækkende turnering i næste måned kan vinderne glæde sig til et sponsorat på 80.000 kroner. Det er fagforeningen Dansk Metal, der har valgt at stille et sponsorat på højkant til vinderholdet - eller klanen, som det også kaldes.

Michael Antonsen, faglig sekretær i Dansk Metals IT-sekretariat, mener at det er helt naturligt, at fagforeningen støtter computerspil på højt plan.

»Dansk Metal er Danmarks største faglige organisation for it-medarbejdere, herunder de mange unge der er i gang med en it-uddannelse. Derfor er det helt naturligt, at vi interesserer os for eSport. Samtidig er eSport en ung, men hastigt voksende sportsgren med professionelle ligaer og 70 millioner spillere verden over,« siger han.

Sponsoratet indeholder bl.a betalt deltagergebyr til SLAP-ligaens events, tøj, merchandise og tilskud til transport.

»Vi har før støttet Counter-Strike arrangementer, men vi håber, at vi med dette sponsorat kan skabe endnu mere opmærksomhed om eSport i Danmark, lokke flere sponsorer frem - og dermed være med til at bringe danske hold til tops internationalt set,« siger Michael Antonsen.

Turneringen arrangeres i samarbejde med eSportsligaen SLAP, og finder sted i på Boomtown-cafeerne i Aalborg og Århus d. 26. januar og i Odense og København d. 2. februar. Finalen afholdes i København d. 9. februar. Tilmelding skal ske senest d. 22. januar på www.it2u.dk/esport.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S