Google byder på egne auktioner

Hos søgemaskinen Google skal annoncørerne byde mod hinanden for at sikre sig de bedste annoncepladser. Men Googles egne medarbejdere byder med.

Internet-søgemaskinen Google bliver nu skarpt kritiseret for at bruge unfair metoder til at presse priserne for onlineannoncer i vejret. En af de mest populære annonceformer hos Google er de såkaldte Adwords-annoncer, der afregnes efter et auktionsprincip, hvor den der byder mest får den bedste synlighed på Google. Men nu er det blevet afsløret, at Googles egne medarbejdere byder med i auktionerne og dermed driver priserne kunstigt opad.

Den danske søgemaskine-ekspert Mikkel deMib Svendsen sammenligner Googles metoder med en dansk sag fra 2004, hvor auktionshuset Lauritz.com blev taget i at lade sine ansatte byde priserne kunstigt op for at hæve salgsværdien.

»Det er simpelt hen ikke acceptabelt at leverandøren af en auktionsbaseret service byder ind selv. I Googles tilfælde går hele indtægten fra de 'pressede' bud oven i købet direkte ned i egen lomme. Det er simpelt hen uetisk. På samme måde som med Lauritz.com synes jeg det er passende at de mange danske annoncører bliver bekendt med at de i praksis kan stå overfor at skulle byde op mod Google selv i deres auktionsbaserede annoncesystem Adwords. Der er ingen tvivl om at dette potentielt set kan koste annoncørerne mange penge,« siger Mikkel deMib Svendsen til ComON.

Kritikken bekræftes af Kim Frederiksen fra reklamebureauet Addvisors, der i foråret 2005 som den første dansker blev certificeret i Google Adwords og nu kan kalde sig »Qualified Google Advertising Professional«. Addvisors er Googles største nordiske bureaukunde og har et tæt samarbejde med søgemaskinefirmaet.

»Det største problem er, at Google ikke har været særlig åbne omkring deres metoder, og derfor er det vigtigste, at der kommer mere opmærksomhed på dette. Det er jo deres forretning, så de kan i princippet gøre hvad de vil, men spørgsmålet er, om det er uetisk, når man på unfair præmisser kan byde en vare opad,« siger Kim Frederiksen til ComON.

I et internet-debatforum om søgemaskiner bekræfter en anonym Google-medarbejder, at firmaets egne ansatte byder med i annonce-auktionerne.

»Det er måske værd at bemærke, at alle som arbejder med Adwords, hvad enten det er en tekniker som arbejder bag kulisserne, eller den person der svarer på dine mails, faktisk bliver opfordret til at oprette en lille Adwords-konto. Formålet med dette er at sikre, at alle der arbejder med Adwords har en god fornemmelse af, hvordan det føles at være annoncør på Adwords,« fortæller Google-medarbejderen.

Men Mikkel deMib Svendsen mener ikke, at denne undskyldning holder vand. Han efterlyser en større åbenhed fra Google og andre søgemaskiner.

»Googles undskylding er foreløbig, at deres medarbejdere bliver nødt til at bruge systemet for at blive gode til at rådgive kunderne. Det er muligvis rigtigt, men det er også rigtigt at det er med til at øge priserne på auktionen. Dertil kommer at der i den grad mangler gennemsigtighed omkring dette. Der er ingen steder i Google's service-betingelser angivet noget som helst om dette problem, eller hvad reglerne for Google's medarbejdere faktisk er. Det er skummelt, ugennemsigtigt og umoralsk,« siger Mikkel deMib Svendsen.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen