I går fik Danmarks fire store teleselskaber hver en bid af de frekvenser, der skal levere fremtidens mobilinternet, LTE. Det er teknologien, som også bliver kaldt 4G og giver hurtigere mobilt internet end det nuværende 3G.
Og alle teleselskaberne vil kunne levere de høje hastigheder på mellem 10 og 20 Mbit/s, vurderer teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan.
Teoretisk kan de store teleselskaber dog levere langt større hastigheder. Men et teleselskab halter teoretisk efter – teleselskabet 3. Da dette selskab slog sig ned i Danmark kunne det levere de højeste hastigheder over det dengang nymodens 3G, men teoretisk vil det med dets LTE-frekvenser ikke kunne nå de tre konkurrenter, TDC, Telia og Telenor.
”TDC, Telia og Telenor har potentielt netværk på 300 mbit i sekund, hvor 3 står til 150 mbit/s. Men det er teoretisk,” siger Torben Rune.
Der er flere ting, der gør, at kunderne bliver ligeglade, og at i 3 sidste ende sagtens kan få de mest tilfredse kunder, siger analytikeren.
”Vi taler om teoretiske båndbredder, det er nogle design og netværksoptimeringer, som jeg på nuværende tidspunkt anser for at være urealistiske. Det vil kræve for voldsomme investeringer at tilbyde de store båndbredder over store områder,” siger han.
De tre selskaber har fået fire gange 5 Mhz-klumper, hvor 3 har fået to 5 Mhz-klumper, påpeger Torben Rune. Og for hver klump båndbredde, kan teleselskabet pr. basestation understøtte 200 aktive brugere, hvor de hver får omkring 10 til 20 Mbit/s. Hvis 3 vil kunne tilbyde de høje hastigheder, så skal selskabet blot sætte flere basestationer op. De fylder stort set det samme som en bærbar computer. Disse basestationer skal stå for hver 500 eller 1000 meter for at lave et fintmasket net.
”Om du har to eller fire klumper er ligegyldigt, så længe antallet af kunder er beskedent. Og når antallet af kunder vokser, kan 3 dimensionere sig ud af kapacitetsmanglen ved at sætte basestationerne lidt tættere på hinanden,” siger Torben Rune.
Hvorfor når vi ikke de teoretiske hastigheder?
“De teoretiske 300 eller 150 Mbit/s er til deling mellem kunderne inden for en basestation. Hvis 3 sætter basestationerne lidt tættere, kan de i gennemsnit levere samme hastigheder som de andre. Markedsmæssigt har jeg svært ved at se, at der skulle være nogen som helst forskel på det, som 3 kan levere, og de andre kan levere. Som nettene ser ud i dag, er kunderne ikke interesserede i, hvad den maksimale båndbredde er, men hvad den gennemsnitlige båndbredde er. Det går ikke, hvis tv-signalet kun går fint igennem 80 procent af tiden. Det skal være en stabil forbindelse,” siger Torben Rune.
På grund af den lave rækkevidde bliver LTE-teknologien og dets højere hastigheder noget, som kun byboere vil få gavn af. Teknologien skal derfor kombineres med andre frekvenser, eksempelvis 3G, som ens dongle kan hoppe over på, hvis LTE-teknologien ikke er til rådighed, eksempelvis på en togtur. Det skaber også en udfordring for beregnelsen af prisen på abonnementerne, mener Torben Rune: Skal kunderne betale det samme for deres data, når forbindelsen kører på en anden teknologi? Det bliver dog for svært at håndtere, mener han.
"Generelt set er der en udvikling hen mod flatrate. Om det bliver 2G, EDGE, 3G eller LTE vil være ligegyldigt, når vi ser på, hvordan det skal afregnes," siger Torben Rune.
Han ser også LTE som en teknologi, der kan gøre det af med virksomheders egne trådløse wifi-net.
"Mange virksomheder vil nok overveje, om de vil have bøvlet med at drive egne wifi. Men der er vi ikke endnu, rent prismæssigt," mener Torben Rune.
Hvad angår 3 og dets frekvenser, så siger teleselskabets administrerende direktør, Morten Christiansen, at "forskellen mellem de udbudte typer 4G-licenser marginal og uden reel betydning for forbrugerne."
"3 vil fortsat investere massivt i netværksudrulning, således, at vi fastholder vores forspring både i det eksisterende 3G-netværk og den nye 4G-infrastruktur," siger Morten Christiansen i en pressemeddelelse.
