Windows 95 fylder 15 år

For femten år siden kom det første 32-bit Windows til hjemmebrugere på markedet.

Artikel top billede

I denne uge kan det gamle operativsystem Windows 95 fejre sin femten års fødselsdag. Den 24. august 1995 kom det første 32-bit Windows-operativsystem til private brugere – på diskette! For de heldige, som havde et cd-rom-drev i computeren, var det også muligt at købe operativsystemet på en cd.

Det kan være svært at forestille sig i dag, men interessen for det nye Windows var dengang så stor, at folk stod i kø midt om natten for at få fat i produktet – ligesom vi ser det i dag ved lanceringen af ny iPhone eller konsol.

Windows 95 blev da også et af de mest solgte operativsystemer nogensinde. Mange husker sikkert Rolling Stones-sangen ”Start Me Up”, som Microsoft betalte et ukendt beløb for at bruge i sin marketing for produktet.

De tidligere versioner af Windows kørte som en grafisk overbygning til MS-DOS, men Windows 95 var det første produkt, hvor MS-DOS og Windows var samlet i et integreret operativsystem.

Windows 95 var altså stadig baseret på MS-DOS, men det blev skjult bag en lækker grafisk brugerflade, som var langt mere brugervenlig end tidligere versioner.

Internettet havde for alvor fået vind i sejlene i 1995 og som den første Windows-version blev 95'eren da også leveret med sin egen browser, Internet Explorer (som dog manglede i den første retail-version). Den tætte integration mellem browser og operativsystem førte senere til flere store monopolsager mod Microsoft.

Det nye operativsystem havde blandt andet spændende funktioner som multi-tasking, en opgavebjælke og muligheden for at flytte data rundt på skrivebordet. Windows 95 var også den første version med Start-knappen – som har overlevet indtil i dag – og det havde understøttelse for ”plug and play” installation af hardware.

Hardwarekravene var meget beskedne set med nutidens briller. For at køre Windows 95 skulle man blot have en 386DX processor, 4 MB, VGA-skærmkort og 100 MB plads på harddisken. Men det blev nu lidt sjovere med ekstra 4 MB i maskinen. Sikke en luksus!

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S