Chipfabrikanten Intel vil løfte sløret for sin nye Celeron-processor på et pressemøde senere i dag. Celeron er rettet mod billige computere, og skal drive prisen for komplette systemer ned under 1000-dollar grænsen. Det ventes, at Intel vil præsentere en Celeron-version med 266 MHz. Intel vil samtidig fremvise to nye Pentium II-processorer, taktet med 350 og 400 MHz.