Fonde byder på TDC

En gruppe af kapitalfonde bekræfter over for avisen Financial Times at de har fremsat et formelt bud på TDC på mellem 69,5 og 74,5 milliarder kroner.

Et formelt bud på TDC er nu fremsat. Det bekræfter en gruppe af kapitalfonde over for Financial Times. Gruppen, der består af kapitalfondene Apax Partners, Permira Advisors, Blackstone, Kohlberg Kravis Roberts og Providence Equity Partners vil ifølge avisen betale mellem 355 og 380 kroner per aktie for at overtage det danske teleselskab, svarende til en samlet pris på mellem 69,5 og 74,5 milliarder kroner.

Bekræftelsen i Financial Times stemmer dog ikke overens med de foreløbige udmeldinger fra TDC. De har nemlig ikke sagt en lyd. Ifølge de børsetiske regler skal fondsbørsen orienteres det øjeblik en virksomheds ledelse modtager et formelt købstilbud, uanset hvilket tidspunkt på døgnet det sker.

Apax-gruppen har, ved blandt andet at oprette et dansk selskab til brug ved opkøbet, klart forsøgt at placere sig som den førende gruppe med størst interesse i TDC. Sagen er nemlig den, at en anden gruppe af kapitalfonde også i gennem adskillige måneder har overvejet at byde på TDC, ligesom det schweiziske teleselskab Swisscom også forventes stadig at være med i kapløbet om den danske telegigant.

TDC havde fredag morgen ingen kommentarer til historien.

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse