Det må ikke hedde ”advarselsbreve,” når en instans på foranledning af rettighedshaverne måske allerede næste år sender breve ud til mistænkte fildelere. Brevene skal i stedet kaldes ”informationsbreve.” Det er man tilsyneladende enige om i den arbejdsgruppe under Kulturministeriet, som nu er ved at lægge sidste hånd på anbefalinger til nye danske regler for indgreb mod kopiering.
Trods den neutrale klang og den venlige, informative tone, som brevmodellen præsenteres i, har danske fildelere god grund til at føle sig advaret.
Når brevmodellen er trådt i kraft, vil fildelere over en bred bank risikere at blive banket op tidligt om morgen af myndigheder og advokater, der kommer for at beslaglægge den eller de computere, der er tilknyttet den IP-adresse, som man har sporet den ulovlige trafik til.
Beslaglæggelsen er en såkaldt bevissikring, som man kan få gennemført som led i en fogedsag, som omfatter krænkelse af immatrielrettigheder – altså brud på copyright.
Rettighedshaverne har længe haft den retslige mulighed for at gennemføre fogedsager og foretage bevissikring, når man kunne sandsynliggøre, at der var foretaget krænkelser af ophavsretten hos indehaveren af en IP-adresse.
Efter forrige års skelsættende sager i Landsretten, hvor flere personer blev frikendt for piratkopiering, fordi de havde benyttet trådløse netværk, har fogedsager med bevissikring været rettighedshavernes bedste og reelt eneste våben mod fildelere i Danmark.
Men fogedsagerne er så relativt tunge og ressource-krævende, at de kun har været anvendt i mindre omfang. Samtidigt har rettighedshaverne formentlig holdt sig tilbage af frygt for de PR-mæssige konsekvenser af ”dawn-raids” mod familer, hvor børnene blot har hentet lidt musik på nettet.
Nu lægger IFPI, pladeselskabernes interesseorganisation, imidlertid op til, at tage bevissikring i anvendelse langt oftere.
Årsagen er den føromtalte brevmodel.
Brevene skal medføre skærpet ansvar hos den mistænkte fildeler, siger advokat i antipiratgruppen og IFPIs repræsentant i Kulturministeriets arbejdsgruppe, Maria Fredenslund.
Hvis en fildeler blot blæser på advarselsbrevene og fortsætter med at dele copyrighted film eller musik, så lægger det nemlig lige for, at rettighedshaverne bruger den bevissikringsmoddllen, siger hun.
”Vi foreslår at tonen skærpes i det andet brev. Derefter er det oplagt, at man vil bruge de muligheder, man har, (for at sikre beviser gennem fogedsager, red.)” siger hun.
Også andre jurister deler opfattelsen af, at ”informationsbrevene” vil have en rolle at spille i en retssag. Både CBS-lektor Søren Sandfeld Jakobsen og ophavsretsekspert og adjunkt ved Københavns Universitet Clement Salung Petersen har overfor ComON påpeget, at brevene vil kunne fremlægges som indicier i en retssag om ulovlig fildeling.
Bevissikring blev i særlig grad vigtig for rettighedshaverne, efter at to landsretsdomme i 2008 frikendte en række personer for piratkopiering. Frikendelsen blev begrundet med, at de benyttede et trådløst netværk – som i princippet kunne have været benyttet af andre end de anklagede.
Som konsekvens af dommen lagde IFPI og rettighedshaverne kursen om, så de ikke længere gik efter den menige fildeler.
”Og det er netop derfor, vi har brug for brevmodellen,” siger IFPI-advokaten.
Modellen vil ifølge IFPI kunne bruges til at lægge pres på netop den menige dansker, der ulovligt kopier film og musik på nettet – uanset om vedkommende befinder sig bag en trådløs eller en fast forbindelse.
”Når man modtager et informationsbrev om, at der er blevet fildelt ulovligt materiale på ens trådløse forbindelse, så har man en forpligtelse til at sørge for, at det stopper,” siger Maria Fredenslund til ComON.
I landsretssagerne mente forsvarsadvokaten Per Overbeck, at dommene gjorde det ligegyldigt om fildelingen var foregået med en usikret eller en sikret trådløs forbindelse?
”Jamen, det er ikke vores holdning. Der ER forskel på, om det er en sikret eller usikret trådsløs forbindelse. Men vi skal også forholde os til, hvor mange personer í husstanden, der kan bruge forbindelsen. Hvis der fildeles i en stor familie med én trådløs forbindelse eller i en bofælleskab, hvor flere deles om forbindelsen, så kan man jo ikke sige, hvem der har gjort det. Men hvis ejeren af den pågældende IP-adresse har modtaget to informationsbreve om, at der foregår ulovlig fildeling på adressen, så skærper det vedkommendes ansvar, hvis fildelingen alligevel fortsætter,” siger Maria Fredenslund.
I det materiale om brevmodellen, som ComON har fået kendskab til, fremgår det, at ”informationsbrevne ” skal udsendes uden forudgående prøvelse af påstanden om, at der er delt ulovligt materiale på en IP-adresse.
