04-03-98: Det første storstilede forsøg med elektroniske penge i Danmark startede i går. Det er Tele Danmark og IBM, der er gået sammen om den digitale valuta "NetMønt". I tre måneder vil det være muligt at købe forskellige digitale varer, bl.a. spil, avisartikler og nummeroplysninger, med den nye valuta.
NetMønt skal ikke afløse de mange andre betalingsformer på nettet, men supplere dem, når det gælder elektroniske produkter, der bestilles, betales og leveres over Internet. NetMønt er eksempelvis tiltænkt aviser, der kan afregne beløb ned til få øre per artikel.
Hvis man vil deltage i forsøget kan man tilmelde sig på bs.inet.tele.dk.