Wimax booster butlerNetworks

Stigende interesse for den trådløse Wimax-teknologi har givet resultater for butlerNetworks. Selskabet forventer et positivt driftresultat for 2005.

ButlerNetworks har i den seneste tid oplevet en kraftig stigning i salget af trådløse netværksløsninger. Den stigende efterspørgsel viser sig på bundlinien, og faktisk går det så godt, at selskabet forventer et positivt driftsresultat i 2005.

Ifølge selskabets direktør er markedet nået til et punkt, hvor trådløse løsninger baseret på FWA eller Wimax bliver betragtet som et fornuftigt alternativ til traditionelle kabelbaserede forbindelser.

»Der er ingen tvivl om, at Wimax-teknologien har et stort potentiale, både fordi den giver en masse spændende muligheder rent teknisk, og fordi den kan være med til at skabe en sundere konkurrencesituation på det danske bredbåndsmarked. Wimax fra butlerNetworks kræver hverken samhusning hos TDC, betaling for telefonabonnement på rå kobber eller services med flere måneders leveringstid. Det kan etableres i løbet af meget kort tid,« siger administrerende direktør Søren Støvring-Hallson fra butlerNetworks i en pressemeddelelse.

Efter at butlerNetworks i fem år havde arbejdet på at udbygge sit trådløse netværk, gik selskabet den 1. februar i luften med et landsdækkende net. I første omgang lancerede butlerNetworks trådløse produkter til erhvervslivet, og det går så godt, at det månedlige salg af trådløse forbindelser nu er blevet mere end fordoblet.

ButlerNetworks arbejder ud fra en partnerstrategi og sælger bredbåndsløsninger en gros til teleselskaber og systemintegratorer, der så leverer direkte til erhvervslivet. ButlerNetworks samarbejder blandt andet med Colt Telecom, Tele2, Webpartner, DM Data og MCI.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo