Danskere med familie eller venner i udlandet har fået en ny mulighed for at holde kontakten ved lige.
I sidste måned åbnede ZeroCall med et yderst fordelagtigt tilbud: ”Ring gratis til 60 lande”. Den lave pris er en nødvendighed på et marked, hvor der er stærk konkurrence. Firmaer som Lebara har allerede presset prisen i bund, og en underskov af firmaer tilbyder forskellige taletidskort til lave priser.
Men helt gratis er det dog ikke at bruge ZeroCall. Alle kunder skal ringe til et dansk mobilnummer, hvorfra opkaldet sendes videre ud i verden. Opkaldet ud i verden er gratis, men kunderne skal selv betale dansk takst for at ringe til det danske omstillingsnummer. Har man et abonnement med frit forbrug til danske numre, så bliver prisen på det samlede opkald meget lav.
Den nystartede spiller er en såkaldt MVNO. Altså et firma der køber sig adgang til linjer hos eksisterende mobil-operatører.
Fup og fidus?
Men intet i verden er gratis. På net-stederne Voipsnak.dk og Amino har skeptiske brugere spekuleret på, om der stikker noget under det gode tilbud.
Men Torben Melchiorsen, salgsdirektør i ZeroCalls moderselskab Zapna, afviser den snak.
”Der er virkelig ikke noget snyd eller fordækt i det her.”
”Det er vigtig at forstå, at vi ikke beder vores kunder om at skifte SIM-kort eller operatør. De skal heller ikke vente på at tjenesten aktiveres. For den virker med det samme. Derfor binder vi ikke folk. De kan altid frit vælge at sige stop. Og det gør de ved at lade være med at ringe til nummeret,” siger Torben Melchiorsen.
Han afviser dermed, at firmaet i fremtiden har planer om at tjene penge på at sælge brugernes oplysninger videre til andre firmaer – eller at der er tale om en overtakseret tjeneste.
”For det første har jeg ikke folks oplysninger, så jeg kan slet ikke sende regninger til dem. For det andet så har jeg ikke en eller anden aftale med teleoperatørerne om at dele i porten. Den slags aftaler tør operatørerne slet ikke lave længere, for det har de brændt nallerne på tidligere.”
Vi ville brænde vores bro
Peter Brunkel, der har hjulpet Zapna i gang via et netværk for iværksættere, vil også gerne mane kunders bekymring i jorden. Han supplerer:
”Jeg forstår godt, at nogle er skeptiske over for nye ting på telemarkedet. Det er jo en skepsis, som telebranchen selv har været med til at skabe gennem årene. Men folk skal også forstå, at vi hovedsagligt skal tjene vores penge på erhvervslivet (via moderfirmaet Zapna, red.). Med den meget lave indtjeningsmargin, som vi har på ZeroCall, så ville det være tåbeligt af os at sætte vores image over styr ved at lave nogle ”fiksfakserier” i forhold til de private kunder, for hvis vores potentielle erhvervskunder fandt ud af, at vi render og snyder vores private kunder, så ville vi jo aldrig få en fod inden for døren hos erhvervslivet,” siger Peter Brunkel med henvisning til Zapna, der er omtalt på ComON her.
Underskudsforretning?
Firmaets ledelse ønsker af konkurrencehensyn ikke at gå i detaljer med, hvordan firmaet får en forretning ud af at kaste udlandstelefoni i nakken på kunderne. Men grundlæggende handler det om, at firmaet tjener lidt penge på de gebyrer, som teleselskaber betaler hinanden, når telefonopkald skifter hænder.
De eksperter, som ComON har talt med, har svært ved at se, hvordan ZeroCall er en lukrativ forretning i øjeblikket. Selskabets salgschef lægger heller ikke skjul på, at indtægterne ikke er værd at juble over.
”Vi er helt nede i det minimale af, hvad man kan tjene. Man skal have en enorm volume for at tjene gode penge i den her branche. Og der er vi slet ikke endnu. Men vi kan se, at der potentiale for en god forretning, og det er den vi forsøger at forfølge nu,” siger Torben Melchiorsen ærligt og kigger rundt i et interimistisk mødelokale blot udsmykket med hvide vægge.
Muligheden for at tjene penge gemmer sig i en række ekstra ydelser, som firmaet vil tilbyde oven i basistjenesten. For eksempel billige takster til opkald i de lande, hvor ZeroCall ikke tilbyder gratis opkald.
ZeroCall lægger ikke skjul på, at deres kernekunder er udlændinge og etniske minoriteter bosat i Danmark. Indtil videre har den eneste markedsføring været uddelte reklamer til moskeer, uddannelsesinstitutioner og andre steder hvor især tyrkere, pakistanere og kinesere forsamles i Danmark.
Og fremtidige reklamekampagner bliver også udført i samme beskedne stil.
”Vi har ikke råd til at starte store tv-kampagner, så jeg tror nærmere, at vi vil bruge sociale tjenester og få kunderne til at sprede budskabet mund-til-mund. Jeg ville ikke have noget i mod, at folk kaldte os ”Telmore version 3.0”, for de var rigtig dygtig til markedsføringen,” siger Torben Melchiorsen.
Frygter dem ikke
En af de store spillere for udenlandstelefoni er Lebara. Og spørger man direktør Kristian Myrup, så frygter han ikke sine nye konkurrenter.
"Som jeg ser det, så har deres forretningsmodel lidt svært ved at hænge sammen. Det virker mest som om, at de håber på nogle afledte effekter af forretningen, eller at de forsøger at opbygge et navn. Så hvis du spørger mig, så er det ikke et firma, som jeg føler mig generet af," siger Kristian Myrup.
"Der skal mere til at begå sig i den her branche end en billig pris. Man skal have en god pris, men det handler især om service. For eksempel at få sine tekster oversat til mange forskellige sprog. Og så handler det om at have en fysisk distribution, som rammer de målgrupper, man er interesseret i. Der er mange, der har forsøgt at udfordre os på det her marked, men mange af dem er faktisk gået konkurs," siger direktøren.
