Domænebesættere udgør i øjeblikket en af de største trusler på internettet, også herhjemme. Domænebesætteren køber et domæne, som kan indeholde navnet på et beskyttet varemærke med det formål at generere trafik eller videresælge domænet, enten til en tredjepart eller til den oprindelige indehaver af varemærket. Det skriver it-avisen ComON, som udkommer i dag.
Men selvom besætterne er en trussel for varemærkeindehaverne har man hos en række danske virksomheder indset, at kampen mod internetpiraterne er hård.
Per Esmann Jensen, funktionsleder i Jyske Banks webafdeling forklarer, at man hos Jyske Bank har besluttet ikke at kaste sig ude i det store registreringsorgie.
»Vi har med vilje besluttet os for ikke at kaste os ud i det helt store. Vi ville aldrig blive færdige, for der ville altid komme mere og mere fup, som folk vil kunne hoppe på,« siger han.
»For de kritiske domæner sørger vi for at få dækket de vigtigste topdomæner af. Vi kigger også på nogle variationer i domænenavnet, som folk vil hoppe på,« siger han.
Det samme problem har man hos Lego.
»Vi registrerer de vigtigste mærker vi har med forskellige toplevel-domæner. Men vi har mange varemærker i Lego-gruppen, så vi kan ikke dække os 100 procent ind,« siger Anne-Mette Holm Madsen fra Lego Companys juridiske afdeling.
Hun efterlyser en løsning, hvor der er en form for stopklods til at hindre den ukontrollerede registrering af domæner.
»Vi kunne godt tænke os, at man i de forskellige registratorer havde en lidt mere reguleret adgang til registreringen af domæner, ligesom med varemærker. I øjeblikket er det først til mølle, og alle der vil have en registrering kan få en registrering,« siger hun og påpeger, at DK-Hostmaster skulle være stopklodsen.
Men hos DK-Hostmaster kan man ikke se logikken i det forslag.
»Vi kan ikke verificere domænenavnet og hvem et eventuelt varemærke tilhører, da vi ikke kender de noterede varemærker rundt om i verden,« siger direktør i DK-Hostmaster, Per Kølle.
Heller ikke selvom DK-Hostmaster fik adgang til et register over varemærker ser han det som en plausibel løsning.
»Vores problem er retspolitisk, vi vil helst ikke gå ind og vurdere et domænenavn. Vi er jo ikke en instans ligesom Patent- og Varemærkestyrelsen,« siger han.
»Og der er også den praktiske baggrund i det. Hvordan skulle vi gøre det? Hvornår er et domænenavn krænkende? Vi ved jo ikke, om et nyt varemærke skal bruges i det område, som varemærkeindehaveren i forvejen bruger det i,« siger han.
Per Kølle forklarer, at et varemærke kun er i strid med lovgivningen, hvis det bruges i samme område, som varemærkeindehaveren opererer i.
