Microsoft: 250 milliarder i udvikling

Microsoft vil over de kommende seks år bruge 40 milliarder dollar - cirka 250 milliarder kroner - på udvikling af nye produkter til en fuldstændig netbaseret fremtid, har Microsoft-stofter Bill Gates netop løftet sløret for i en tale til 100 førende amerikanske direktører.

Temaet for Microsoft de kommende år bliver »rewiring of the economy« i post-dotcom-æraen, lød det fra Gates.

Han forklarede, at beta-udgaven af den næste Visual Studio-version sammen med nye webservice-standarder og nye trådløse, tale-, kollaborations-applikationer vil forenkle fornyelsen af forretningsprocesserne - hvilket igen vil forøge effektiviteten i det arbejde, som leveres af personale, der benytter informationsteknologi.

»Denne tilkendegivelse er som et deja vu. Folk sagde det samme sidst i halvfemserne, og forsvandt de fleste af dem ikke? Jo. Men det svære arbejde med at få dette til at fungere er først begyndt nu. Den teknologi, som gør det muligt for virksomhederne at få denne fundamentale teknologi til at spille sammen, hedder Web Services,« sagde Gates med henvisning til Microsofts egen løsning til fremtidens netværksbaserede samfund.

Han vedgik, at den økonomiske nedtur, en tilbagevenden til server-baserede computersystemer og pc-sikkerhedsproblemer har forstyrret nye anvendelsesformer i Windows-baserede desktop-computere - og at mange it-projekter er anbragt i venteposition. Gates forsøgte dog at henlede publikums opmærksomhed på, at Microsoft har fokus på problemerne med sikkerhedsrettelser og virus-isolerende teknologier. Dette vil skabe fornyet tro og vækst på pc-området og inden for web-baserede mobile enheder, sagde han ifølge det amerikanske CRN.

Gates kom dog ikke ind på Microsofts mulige, eget ansvar for den voldsomme vækst i angreb på Windows-baserede pc-systemer. I stedet valgte han at se på de fremtidige visioner.

»Det arbejde, vi udfører hos Microsoft, er at skabe software, som kan bidrage til drømmen om gnidningsløs (»seamless«, red.) computerbrug, hvor information er tilgængelig, når du har brug for den, og hvor alle systemer kan forbindes uden manuel anstrengelse. Vi har realiseret mange af de drømme, vi havde for mere end et tiår siden. Målet om gnidningsløs computerbrug skal skabe højere produktivitet og føre til, at man får større udbytte ud af de ansatte, som arbejder med informationsteknologi,« lød det fra Microsofts chefudvikler.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

Senior Developer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank