Privacy International placerer Danmark i skammekrogen i sin årlige opgørelse over trusler mod privatlivet i verdens lande. Danmark bliver udpeget som et af verdens værste overvågningssamfund. Seniorrådgiver Rikke Frank Jørgensen hos Institut for Menneskerettigheder er ikke overrasket over, at Danmark klarer sig dårligt i sammenligning med andre vestlige lande.
»Danmark er et lille, gennemregistreret samfund, og det stiller skærpede krav til, at vi ikke bare giver politi og efterforskning cart blanc til at få adgang til oplysninger om den enkelte. Det er vigtigt, at adgangen til oplysninger om den enkelte borger er sagligt og konkret begrundet, ellers udhuler vi ikke bare retten til privatliv, men også andre civile og politiske rettigheder, såsom ytringsfriheden,« siger Rikke Frank Jørgensen til ComON.
Bundkarakteren til Danmark i Privacy International's måling skyldes blandt andet de nye krav til teleselskabernes opbevaring af trafikdata knyttet til telefon- og internet-kommunikation. Med den såkaldte logningsbekendtgørelse har Danmark som et af de første EU-lande implementeret en omfattende registrering af alle borgeres kommunikation med henblik på senere efterforskning.
»I de seneste år er der sket et skred, hvor hensynet til politi og efterforskning i en række tilfælde prioriteres højere end hensynet til den enkelte borgers ret til privatliv. Og hvor der er meget lidt konkret begrundelse for de lovgivningsmæssige ændringer, man gennemfører. Det er en bekymrende udvikling, ikke mindst fordi ændringerne kommer som led i mange forskellige lovområder, uden en generel politisk debat om, hvorvidt det er den vej, vi ønsker vores samfund skal gå,« siger Rikke Frank Jørgensen.
Institut for Menneskerettigheder har tidligere kritiseret lognings-bekendtgørelsen for at være et uforholdsmæssigt stort indgreb i ikke-mistænkte borgeres privatliv. Også den danske praksis for håndtering af DNA og adgang til oplysninger om rejsende bliver fremhævet af Privacy International som kritiske punkter.
