Tele2: 3G-licens, nej tak

Teleselskabet Tele2 afviser at være interesseret i den ledige licens til 3G-telefoni, som kommer på auktion i efteråret. Dermed peger meget på at Sonofon kan sikre sig licensen i fred.

Processen frem mod uddelingen af den ledige licens til 3G-telefoni er i fuld gang, og meget tyder på at Sonofon kan snuppe licensen i ro og mag, når Telestyrelsen den 9. december udpeger en vinder af auktionen.

Selskabet behøver i hvert fald ikke at frygte, at konkurrenten Tele2 indleverer en kuvert med et bud på licensen, der blev tilovers da Telia sidste år købte Orange, og dermed fik to licenser.

Således slår Tele2's danske direktør Niclas Palmstierna over for ComON fast at selskabet ikke er interesseret i licensen.

»Vi kommer til at tilbyde kunderne 3G-telefoni, men vi kan ikke se økonomien i at bygge et fjerde 3G-net med det samme indhold som de tre andre,« siger Niclas Palmstierna.

Med Tele2 ude af billedet har teleanalytiker John Strand svært ved at se hvem der skulle kunne true Sonofons forsøg på at få den licens, som selskabet gik glip af i første omgang, på trods af at mere end 20 personer mødte op til Telestyrelsens informationsmøde om auktionen i denne uge.

»Der er også masser af mennesker, der kører tur på Strandvejen, men det er ikke ensbetydende med at de køber en villa,« siger John Strand.

En mulighed for lidt spænding, kunne opstå hvis politikerne beslutter sig for en lav minimumspris. I så fald kunne en anden køber være heldig at byde over Sonofon med henblik på at sælge licensen videre til Sonofon med gevinst.

I forvejen har 3, TDC og Telia opbygget hver deres 3G-mobilnet. 3 har haft deres i kommerciel drift i snart to år, TDC starter til oktober og Telia har foreløbig valgt at udskyde deres 3G-lancering.

Niclas Palmstierna peger på, at der i sidste ende kun er et sted at sende regningerne hen for etableringen af 3G-netttene.

»Til slut er det de danske forbrugere, der betaler for at der bygges fire net,« understreger Niclas Palmstierna, der heller havde set at der kun blev etableret to 3G-net.

Teleselskaberne betalte i 2001 omkring 950 millioner for hver 3G-licens. Hertil kommer udgifterne til selve etableringen af nettene.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse