Forsvarskommandoen udsender alle hverdage omkring kl. 11.00 en daglig melding fra de danske styrker i Italien og Albanien, der deltager i "Operation Allied Force" og "Operation Allied Harbour". I skrivende stund stammer den seneste melding fra fredag den 7. maj kl. 11:41, hvor forsvaret fortæller, at de ni danske F-16 fly i Grazzanise i Italien er operationsklare med en personelstyrke på 109. Dagen forinden var seks danske fly på vingerne over det sydøstlige Balkan. Ingen af flyene har været i kamp eller er blevet beskudt. Spejdereskadronen i Albanien fortæller, at situationen fortsat er rolig.
Den daglige melding fra forsvaret kan læses på http://www.fko.dk.