Banebrydende norsk antivirus-teknologi

Det norske antivirusfirma Norman har udviklet et nyt produkt som scanner alle ind- og udgående e-mails uden at belaste processoren.

Norman har udviklet en ny antivirusteknologi som kan bruges til at scanne efter virus i elektronisk post uden at belaste systemet, skriver Digi.no. Produktet NVCNet har været under udvikling siden 1999. Det er i den seneste halvanden måned i dybeste hemmelighed blevet afprøvet hos internetudbyderen EUNet i Norge.

NVCNet fungerer ved at der installeres en lille klient, som henter nogle få bytes ud af alle ind- og udgående e-mails. Disse bytes sendes til en NVCNet-server hos Norman, som scanner efter ondsindet kode og returnerer en melding om, hvorvidt der er spor efter virus i mailen.

Det banebrydende element i teknologien er, at NVCNet-klienten kan reducere den datamængde, som skal scannes, ned til en brøkdel af datamængden i e-mailen. I stedet for at sende hele e-mailen samt vedhæftede filer til den centrale server, har Norman udviklet en metode, hvor mailens indhold kan undersøges ved at kigge på nogle få bytes.

Selve klienten er ikke afhængig af et bestemt postprogram, operativsystem eller processortype. Klienten forbruger næsten ingen systemressourcer, fordi den kun plukker nogle få bytes ud af hver mail - og internet-forbindelsen bliver ikke belastet, fordi datamængden der skal overføres til NVCNet-serveren er minimal.

Norman mener at løsningen især er interessant for internet-udbydere og store virksomheder som håndterer meget store postmængder. EUNet vil tilbyde løsningen til virksomheder for 300-6.000 kr. om måneden og til private for 20 kr. om måneden.

NVCNet kan dog ikke afløse de eksisterende antivirus-programmer, fordi produktet kun er i stand til at scanne mails og ikke kan søge efter virus i andre filer på pc'en.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S