Den største og kraftigste computer hedder ikke Cray, IBM RS/6000 SP eller NEC SX-5. Selv verdens dyreste supercomputer er en dværg i forhold til de mange millioner maskiner, der er koblet på Internet. Den enkelte pc'er kan selvfølgelig ikke måle sig med en supercomputer til mange millioner kroner, men hvis man forbinder mange pc'er over Nettet og udnytter deres ledige processortid - også kaldet "distributed computing" - kan man opnå en regnekraft, der er langt større end de bedste supercomputere.
En gennemsnitscomputer er ifølge undersøgelser inaktiv mere end 75 pct. af tiden. Sagt med andre ord, udnytter de fleste pc-brugere kun en meget lille del af potentialet i deres maskine. Den ledige processortid kan "udlånes" over Internet til projekter, som man ønsker at støtte - eller måske ligefrem får betaling for at deltage i. Typisk skal man installere et lille program, der henter data fra en central server på Internet, udnytter pc'ens ledige processortid til at behandle informationerne og sender resultatet tilbage igen over Nettet.
I store virksomheder kan alle kontor-pc'ere sættes til at arbejde med tunge beregningsproblemer om natten eller på andre tidspunkter, hvor udnyttelsen er minimal. I stedet for at slukke sin pc, når man går hjem, kan medarbejderen frigive sin computers ressourcer som en del af den centrale processor-pulje og computeren kan dermed udlåne sin regnekraft til resten af systemet.
Mange virksomheder har dermed allerede en "gratis" supercomputer til rådighed i form af alle kontorets pc'er, som allerede er tilstede i firmaet, men ikke bliver udnyttet.
Liv i rummet
Et af de mest omtalte projekter, hvor Nettet udnyttes som en gigantisk supercomputer, er SETI@Home. Det amerikanske rumfartsinstitut SETI (Search for Extraterrestrial Life) råder over gigantiske radioantenner, der døgnet rundt afsøger verdensrummet efter signaler fra andre kloder. Men efter flere årtiers søgen er der stadig ikke registreret et eneste signal, der kan tolkes som en besked fra en anden planet.
Problemet er ikke, at der ikke modtages nok radiosignaler, men snarere at regnekraften ikke rækker til at analysere de mange data. Projektet SETI@Home udnytter den kombinerede regnekraft i de millioner af pc'ere, der er tilsluttet Internet, gennem et lille skærmskåner-lignende program, der henter en stump data på 300 KB fra SETI-serveren, tygger den igennem og sender resultatet tilbage over Nettet.
Enhver kan skrive sig op på hjemmesiden og dermed blive en del af rumprojektet. I øjeblikket deltager 1.660.784 brugere over hele verden, og den samlede brugte CPU-tid er 170.272.32 år.
Kryptering
Hos Distributed.net forsøger man også at kombinere regnekraften i tusindvis af pc'er over Nettet. Projektet startede i 1997 og den samlede processorstyrke er sidenhen vokset til hvad der svarer til 145.000 Pentium II 266 MHz maskiner, som arbejder 24 timer i døgnet året rundt. Den enorme maskinkraft bruges til at knække vanskelige matematiske opgaver. Distributed.net har flere gange bevist, at det kan lade sig gøre at bryde krypteringsnøgler, som indtil da blev opfattet som meget sikre.
Den seneste triumf for Distributed.net kom den 17. januar i år, hvor det lykkes at knække en 56-bit nøgle, CS-Cipher, og vinde 10.000 dollars i præmiesum fra et fransk softwarefirma. I slutningen af 1999 inviterede det franske firma alle interesserede til at forsøge sig med at knække firmaets krypteringssystem, og udlovede en dusøren til den første, der kunne bryde krypteringen.
I november sidste år accepterede Distributed.net udfordringen og satte tusindvis af medlemmer over hele verden igang med at gennemsøge alle mulige kombinationer, det såkaldte "keyspace". Selv med 38.107 deltagere gik der 62 dage før koden var brudt.
Klient-programmet findes i versioner til et meget stort antal styresystemer, fra Acorn OS og AIX til MacOS og Windows.
Platform
Sun's Jini er et af de mest spændende projekter, der sigter mod at skabe forbindelse mellem alle hardware-enheder, som er tilkoblet Internet. Jini er et universelt netværks-system, der betyder at alle tilsluttede enheder kan kommunikere med hinanden. Det kan være pc'ere eller netværksforbundne printere, men også vaskemaskiner, biler eller indbyggede chips i fabrikantionsanlæg. Jini-enheden melder automatisk sin ankomst, når den sluttes til netværket, og fortæller samtidig, hvilke egenskaber og funktioner den har.
Jini minder lidt om Plug-and-Play standarden, men perspektiverne går meget længere end dette. Jini betyder også, at programmer kan opsplittes i mange enkeltdele, der afvikles på forskellige maskiner på netværket. Sun satser på, at Jini bliver platformen for fremtidens distribuerede Internet-applikationer. Jini er baseret på Java-sproget.
Teknologier som Jini og projekter som SETI@Home peger mod en ny og anderledes form for databehandling, hvor programmer ikke længere afvikles på en enkelt maskine, men deles i mange små komponenter og spredes ud over det globale Internet. Pc-brugeren kan "udlåne" sin computer over Internet til organisationer og virksomheder, der tørster efter regnekraft - og med tiden måske endda tjene penge på at sælge sin processortid.
