Det er rekordernes topmøde, der åbner i dag i Bella Center i København. Med flere end 30.000 tilmeldte deltagere - det er dobbelt så mange, som Bella Center kan rumme på samme tid - og flere end 100 stats- og regeringschefer fra hele verden, der har meldt deres ankomst i de kommende dage, tegner COP15 til at blive et af de største topmøder nogensinde. Og der er meget på spil, hvis man skal tro de videnskabsfolk, som har leveret hårde data til forhandlingerne. Den globale opvarmning er en realitet og ingen lande i verden - heller ikke Danmark - kan unddrage sig konsekvenserne.
Allerede på forhånd har forhandlerne opgivet at nå frem til en juridisk bindende aftale i København, som i stedet forventes at ende med en politisk aftale, der på et senere tidspunkt skal omsættes til en international traktat. Videnskaben har sat som mål, at industrilandene skal reducere deres co2-udledning med mellem 25 og 40 procent inden 2020 i forhold til 1990-niveau, hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til to grader. Men flere lande - herunder USA - har fremsat frivillige mål, der er langt mindre ambitiøse.
Det langsigtede mål frem mod 2050 er en reduktion i co2-udledningen på intet mindre end 80-90 procent. Hvis det skal lykkes, så kræver det at den teknologiske udvikling kan levere nye løsninger for at begrænse co2-udledning. Der har især været fokus på bæredygtig energi - som f.eks. vindmøller, bølgeenergi og geotermi - og nye transport-teknologier, hvor benzin og diesel afløses af brint- og elbiler.
Det er næppe realistisk at personbilismen vil forsvinde over de næste år til fordel for kollektiv transport, men over de kommende år skal der opbygges en infrastruktur for elbiler - herunder batteriskiftestationer, så man hurtigt kan skifte batteriet og komme videre.
Men strømforbruget til it i de private husholdninger og virksomheder skal også sænkes voldsomt, hvis co2-målene skal nås. En af mulighederne er at flytte en stor del af programmer ud i meget effektive datacentre - også kendt som cloud computing.
Én ting er den politiske målsætning, som skal følge på plads i løbet af de næste to ugers klimaforhandlinger i København. En anden ting er den praktiske virkelighed, hvor det nok er de færreste, der er parat til at acceptere en lavere levestandard for at hjælpe miljøet. Intelligent it skal hjælpe med at løse op for denne gordiske knude.
I Danmark er it-branchen blandt andet gået sammen om at udvikle et fremtidshus, VillaWatt, der skal vise, hvordan 30 procent af energien i boligen kan spares med intelligent energistyring - samtidig med, at komforten bliver forbedret. VillaWatt blev åbnet fredag som et inspirationscenter med dansk design og en række it-løsninger bag overfladen.
Det gælder blandt andet en energibutler, der kan hjælpe dig med at huske at slukke lyset, skrue ned for varmen om natten og sørge for, at der ikke er et hav af apparater på standby.
VillaWatt viser også udstyr til homepresence - det er videokonferenceudstyr, hvor familien kan kommunikere med hinanden i HD-kvalitet. Der er også automatiserede gardiner - og selvfølgelig en laderstation til elbilen.
I Bella Center er der også mulighed for at bruge særlige telepresence-rum, hvor forhandlingerne kan føres som videomøder på tværs af kontinenterne, og der er installeret tusindvis af pc-arbejdsstationer til topmøde-deltagerne.
Men allerede under åbningen af topmødet blev det tydeligt, at en helt anden it-historie truer med at overskygge forhandlingerne. Et elektronisk indbrud hos det britiske University of East Anglia, hvor hackere har skaffet sig adgang til tusindvis af e-mails og andre dokumenter, er allerede døbt Climategate. En del af e-mailene viser tilsyneladende, hvordan forskerne har "pyntet" deres rapporter og manipuleret data for at gøre problemet værre end det faktisk er.
Forskerne afviser dog, at de lækkede e-mails rykker ved konklusionerne.
