Faktura-kaos i kommunerne

Elektronisk fakturering skulle spare tid og penge i kommunerne, men det er gået stik modsat.

Siden februar har leverandører til det offentlige været forpligtet til at sende deres regninger elektronisk. Men i stedet for at spare tid og penge er det gået stik modsat - og systemet er tæt på kollaps, skriver DR Radio Syd.

»Personalet får grå hår i hovedet, fordi systemet ikke virker efter hensigten. Mange leverandører ringer og rykker for deres penge,« siger Gert Amdi Sørensen, der er økonomidirektør på amtsgården i Ribe.

Elektronisk fakturering blev indført for at gøre det lettere og billigere at håndtere regninger, og amter og kommuner blev samtidig trukket i det statslige bloktilskud. Men systemet er plaget af problemer.

»Fra tid til anden hober der sig regninger op, som ikke blive betalt i en længere periode. Det skal vi så klare manuelt, fordi leverendørerne skal have deres penge. I andre tilfælde - er teknikken årsag til at leverandørerne får penge to gange for den vare, de har leveret,« siger Gert Amdi Sørensen til DR Radio Syd.

Problemerne skyldes typisk, at der mangler oplysninger i de elektroniske fakturaer, eller at oplysningerne er skrevet i de forkerte felter. Derfor er det ofte nødvendigt med en tidskrævende manuel behandling af fakturaerne.

Vin- og tobakshandler Nis Bech fra Holsted, som leverer varer til en række offentlige institutioner, opfordrer til at skrotte systemet øjeblikkeligt.

»Det er et bureaukrati uden lige. Det er ren molboarbejde. Jeg fatter ikke, at det er indført af en borgerlig regering. Det er ekstra bøvl for de selvstændigt erhvervsdrivende,« siger Nis Bech.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job