Børnenes mobiler er kodefrie kreditkort

Forbrugerstyrelsen advarer om, at børnenes mobiltelefoner fungerer som kreditkort, der frit kan hæves fra. Forbrugerombudsmanden vil have telebranchen til at tage ansvar.

»En mobiltelefon svarer i dag til, at du giver dine børn et kreditkort uden en øvre beløbsgrænse - eller din pung fuld af penge. Det er et stor ansvar at lægge på en mindreårigs skuldre«.

Sådan lyder advarslen fra Forbrugerstyrelsens direktør, Louise Holck, i gratisavisen 24timer.

Udtalelsen kommer efter en afgørelse i Forbrugerklagenævnet, hvor en familie tabte en sag om en regning på 678 kroner for ringetoner og mobilspil, som deres 10-årige søn havde købt og hentet via sin mobil. Det er første gang, at forbrugeren ikke får medhold i sådan en sag.

Ifølge Forbrugerklagenævnet gav moren sin søn ret til at bruge mobiltelefonen som betalingsmiddel, da hun havde købt den i eget navn. Forretningen var nemlig ikke blevet oplyst om, at mobilen i virkeligheden var til sønnen.

»Som forældre skal man være opmærksom på, at man køber noget til sit barn, som rækker ud over en gammeldags telefon. Hvis vi havde et kreditkort i baghovedet, ville vi umiddelbart træffe nogle forholdsregler, men mange forældre vil ikke tænke de tanker, når det "bare" handler om en telefon,« uddyber Louise Holck over for 24timer.

Advarselslamperne blinker ligeledes hos Forbrugerombudsmanden, der mener, at telebranchen kan være med til at forhindre lignende sager.

»Vi opfordrer telebranchen til at være lidt mere kreative på det her område. Bankerne udsteder eksempelvis betalingskort særligt til mindreårige, hvor der ikke kan overtrækkes,« siger Søren Iversen, chefkonsulent i Forbrugerombudsmanden, til 24timer.

Han nævner et særligt abonnement eller SIM-kort som mulige løsninger.

Ib Tolstrup, der er direktør i teleselskabernes brancheorganisation (Telekommunikationsindustrien), gør opmærksom på, at butikkerne allerede tilbyder spærringer

»Vi oplyser om mulighederne i pjecer til både børn og forældre. Det eneste, forældrene skal gøre, er at krydse af i mobilkontrakten, men der er desværre lang vej endnu til at få forældrene til at udnytte tilbuddene,« siger han til 24timer.

Ib Tolstrup håber, at Forbrugerklagenævnets afgørelse i denne sag, kan få forældrene til at kontakte teleselskaberne for at få sat spærringer på børnenes mobilabonnementer.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job