Danskerne er utilfredse med den digitale forvaltning

Danmark udpeges som europamester i digital forvaltning, men kun en femtedel af de adspurgte danskere synes, at det offentlige gør et godt stykke arbejde med den digitale forvaltning.

Danmark er bedst i Europa når det gælder digital forvaltning. Sådan lyder konklusionen i den årlige analyse af den offentlige service i 22 lande fra Accenture. I forhold til sidste år har Danmark forbedret sin placering med én plads og ligger nu som verdens tredjebedste land i digital forvaltning. Kun Canada og USA klarer sig endnu bedre.

»Mange landes offentlige forvaltninger er ved at nå et mætningspunkt for, hvilke af de traditionelle ydelser de kan tilbyde online. Næste skridt er at sætte borgeren i centrum. Borgerne efterlyser en kontaktflade til den offentlige sektor, der i højere grad tager udgangspunkt i deres behov og ønsker. Ydelserne skal være relevante og skabe værdi for den enkelte. Og de kanaler, kontakten går igennem, skal passe til situationen,« siger adm. direktør Jakob H. Kraglund fra Accenture i Danmark.

Danmark har en høj score i forhold til, hvilke ydelser der findes (94 pct.) og en forholdsvis høj score med hensyn til, hvad man kan med de enkelte ydelser (72 pct.). Danmark er også det land i verden, som har den tredjehøjeste brug af den digitale forvaltning (68 pct.). Men kun 19 pct. af de adspurgte borgere synes, at det offentlige gør et godt eller meget godt stykke arbejde med digital forvaltning.

»De danske brugere er avancerede, men af samme grund også forvænte. Danmark har gode forudsætninger for at nå helt til tops. Men det kræver, at den danske offentlige sektor i endnu højere grad tager udgangspunkt i kundernes - altså borgernes og virksomhedernes - behov og ønsker. Integration af systemer og processer er afgørende for at kunne levere de ydelser, der giver kunderne værdi. Men det sker kun, hvis man forstår kundernes ønsker og behov og indretter sig efter dem,« fortsætter Jakob H. Kraglund.

Blandt de adspurgte danskere mener 80 pct., at centrale telefoniske kontaktcentre kunne være en god idé, mens 50 pct. mener, at en bedre uddannelse af brugerne ville være en hjælp.

»Selvbetjening på internet er et helt centralt element i den digitale forvaltning, men det offentlige kan med fordel arbejde med en "multi-kanal" strategi for kundekontakten. Strategien kunne også omfatte interaktion via f.eks. telefon, sms, personlig henvendelse osv. Det har en række private virksomheder haft succes med. Og selvom vilkårene er anderledes i den offentlige sektor, er der måske inspiration at hente i den private,« tilføjer Jakob H. Kraglund.

Her er Accentures hitliste over landenes »overordnede modenhed indenfor digital forvaltning«:

1. Canada 70 pct.

2. USA 65 pct.

3. Danmark 56 pct.

4. Singapore 56 pct.

5. Australien 55 pct.

6. Frankrig 55 pct.

7. Japan 55 pct.

8. Norge 54 pct.

9. Finland 54 pct.

10. Holland 50 pct.

11. Sverige 49 pct.

12. Storbritannien 48 pct.

13. Tyskland 48 pct.

14. Belgien 46 pct.

15. Irland 46 pct.

16. Mexico 46 pct.

17. Spanien 45 pct.

18. Italien 45 pct.

19. Malaysia 44 pct.

20. Portugal 34 pct.

21. Sydafrika 22 pct.

22. Brasilien 17 pct.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S